Tilbagetrækningsalder er et hedt emne for tiden, og forleden havde P1 Morgen fokus på den psykiske nedslidning, som kan betyde, at nogle faggrupper må opgive arbejdslivet før tid.
Det forlød, at 63 pct. af os, der er fyldt 50 og arbejder med mennesker, finder jobbet meget psykisk hårdt. Så var der en socialrådgiver, som fik ordet. Hun havde lige været sygemeldt med stress og blev spurgt om, hvad det var, der fik det hele til at vælte. Hendes svar lød, at det med borgerkontakten og at tage telefonen ikke var problemet. Det var det andet. Det administrative.
Bettina Post: Hold op, hvor jeg hader tv-programmer som ’Fri os fra kontanthjælp’Den nuance blev beklageligvis ikke udfoldet i programmet, så nu gør jeg det. For mens vi alle har hørt om Sundhedsplatformens stresseffekt på læger, fordi den stjæler deres tid til at gøre det, de er uddannet til, dækker socialrådgiverens svar over identiske tilstande med hensyn til de kommunale it-løsninger.
Forleden faldt jeg tilfældigt over en vejledning til en af dem. Den forklarer problemet. Og hæld bare godt med kaffe i koppen, for det bliver – i sagens natur desværre – temmelig omstændeligt.
Vi befinder os i et jobcenter. En borger er blevet indstillet til førtidspension af rehabiliteringsteamet, og nu skal sagen – som sidste skridt på en meget lang rejse – sættes på dagsordenen til et møde i pensionsudvalget, der skal træffe den endelige afgørelse.
Det er forskelligt, hvordan kommunerne gør det, og hvilke it-systemer de benytter sig af. Det, jeg beskriver her, er altså bare et eksempel. Klik for klik.
Man starter med at klikke på ’Opret sag’, klikke på ’Ny sag’, klikke på ’Pension’, klikke på ’Pensionsudvalg’, klikke på ’Generelle sager’, klikke på ’Næste’, skrive navnet, klikke på ’Næste’, klikke på ’Tilknyt person’, taste cpr-nummer og trykke enter, klikke på ’Anvend’, klikke på ’Næste’, klikke på ’Færdig’.
Pyh. Så er personen oprettet. Det var 11 klik plus det løse. Og det var altså kun starten.
Nu skal der tilknyttes bilag til sagen, som over for pensionsudvalget skal dokumentere, at alle muligheder for selvforsørgelse er udelukket. Det kræver otte klik per bilag. Og eftersom borgere, der skal have behandlet retten til førtidspension, slæber et bjerg af statusattester, speciallægeerklæringer og arbejdsprøvningsvurderinger efter sig, bliver det hurtigt en temmelig omfattende omgang.
Når det er gjort, er vi nået til oprettelsen af det dagsordenspunkt, det hele handler om. Her går det først rigtig bananas. Først skal der klikkes på ’Dagsordenspunkt’, så på ’Nyt dagsordenspunkt’. Så kommer der en boks frem, hvor der skal skrives en overskrift. I et andet felt skrives borgerens navn og hoveddiagnose, samt hvilken paragraf sagen skal behandles efter.
Så skal sagen kategoriseres. Der kan enten være tale om en ’beslutningssag’ eller en ’efterretningssag’. Det sidste er, når der allerede er bevilget førtidspension, fordi borgeren f.eks. ligger for døden. I de tilfælde kan man ganske fornuftigt træffe en hurtig afgørelse, helt uden at sagen har været hos pensionsudvalget. Men de skal altså se den efterfølgende, så socialrådgiveren slipper ikke for at skulle hele turen igennem.
Efter kategoriseringen klikkes på ’Lukket punkt’, og så skal bilagene vedhæftes igen. Med fire klik og et flueben per bilag tilføjes de dokumenter, som allerede møjsommeligt er vedhæftet sagen. Når alle flueben er sat, klikkes ’OK’, og så er det tid til lidt lyrik.
Debat: Hvis digitale løsninger stresser, har vi som leverandører svigtetFor der skal også skrives et kort resumé af, hvad sagen handler om. Selv om det står side op og side ned i de vedhæftede bilag. Det skal dernæst repeteres, hvad indstillingen fra rehabiliteringsteamet var, og skulle de ikke have set sagen, skal der stå, hvem der så har set den, og hvad der kom ud af det. Er der tale om en klage over et afslag, springes punktet over.
Under punktet ’Sagsfremstilling’ beskrives sagen atter en gang, og her skal socialrådgiveren helst formulere sig på en måde, så pensionsudvalget kun behøver at læse denne beskrivelse for at kunne afgøre sagen. Det er altså nødt til at være en lidt længere smøre. Også lovgrundlaget skal gentages, ligesom det skal oplyses, hvem der er blevet hørt og hvornår. Og så kan man omsider klikke på ’Klarmeldt’. Hurra.
Jeg har mistet overblikket over, hvor mange klik det samlet set løb op i, men det var urimelig mange. For at sætte én sag på en dagsorden. Intet under, at socialrådgiverne bliver stressede.
Jeg har ikke selv haft fornøjelsen af at arbejde med dette system, men jeg kommer instinktivt til at savne de tider, hvor der var deadline onsdag kl. 12 for at aflevere tre kopier af en pensionsindstilling i pensionsudvalgets dueslag, hvis de skulle nå at behandle sagen førstkommende mandag.
Den digitaliserede udgave af arbejdsgangen er i alle sine påståede bestræbelser på at effektivisere uanstændigt besværlig og udtrykker i mine øjne en total misforståelse af opgaven. It-systemer er sekundanter, ikke hovedrolleindehavere. De skal hjælpe medarbejderne med at løse de rigtige opgaver. Men realiteterne viser det modsatte.
»Retssikkerheden er presset«: Digitalisering af det offentlige skal til debatDet er 13 år siden, socialrådgiverne første gang råbte højt om ubalancen mellem den tid, vi har til at ’arbejde med mennesker’, og den tid, der går med at hamre i tastaturet. Mange husker nok undersøgelsen, som viste, at vi dengang brugte 82 pct. af arbejdstiden på administration og kun 18 pct. på borgerkontakt.
Trods stor opmærksomhed og mange politiske løfter om at gøre noget ved det synes der ikke at være sket en pind siden. Noget af bøvlet fra dengang er helt sikkert blevet fjernet, men det er tilsyneladende bare blevet erstattet af noget andet bøvl. Det er imidlertid alt sammen selvskabte plager, som burde kunne afskaffes med lidt ydmyghed over for de opgaver, som systemerne skal understøtte: først opgave, så system. Ikke omvendt.
Hos Digitaliseringsstyrelsen, som står for opfyldelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, kan man læse, at der inden 2020 skal realiseres tre mål. Det første af dem lyder: »Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet«.
Tiden er vist inde til at sætte turbo på den ambition. Ellers bliver vi mange, som skal tildeles tidligere pension. Ikke fordi vi synes, at det er hårdt at arbejde med mennesker, men fordi vi får pip af at registrere alt, hvad vi laver, i jammerlige it-systemer.
fortsæt med at læse
