Lyt til artiklen
Da jeg læste jura i London i begyndelsen af 1990’erne, elskede jeg at sidde på læsesalen på British Library. At sidde i den enorme læsesal føltes umådeligt privilegeret, og man kunne næste fysisk fornemme historiens vingesus. Her var stadig bordet, hvor Karl Marx sad og læste og skrev de kommunistiske grundtekster, som forandrede verden.
Dengang virkede Marx naturligvis som en fejlslagen profet, en historisk skikkelse, hvis politiske visioner var blevet afprøvet og havde fejlet i den helt store skala. Historien var slut, forklarede Fukuyama, Sovjetunionen var imploderet, USA var den globale hegemon, og det liberale kapitalistiske system havde endegyldigt sejret. Marx tilhørte på enhver måde fortiden.
