Lyt til artiklen
Det er mange år siden, måske 30 eller oven i købet 35. Storebæltsbroen var endnu et fatamorgana, så da toget kom til Korsør, kunne vi rejse os, strække ben en times tid på færgen mod Fyn, og jeg sagde ikke nej, smilede vel bare lidt befippet, da den forfatter, jeg havde siddet over for siden København, tilbød at give en kop kaffe i restauranten.
Var han dobbelt så gammel som jeg? Eller mere? I hvert fald velholdt, klog og først og fremmest ikke blot interessant, men også interesseret. I mig. Han spurgte til mig, gav mig nogle af sine bøger, og vi udvekslede adresser, da vi hilste farvel ved en station i Jylland.
