Klumme afPeter Schøler

Journalist

En god dag for den gode samtale: En dårlig dag for den solide brandert

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Den gode samtale. Så er der nyt fra Storbritannien, og for første gang siden sommeren 2016 handler det hverken om Brexit eller om styrkeforholdet mellem Manchester City og Liverpool FC. Det handler om krokultur og den gode samtale, som ejeren af de cirka 300 pubber i Samuel Smiths-kæden vil værne om. Derfor har han valgt at forbyde brug af mobiltelefoner og tablets i sine pubber. Her bliver de ansatte truet med en fyreseddel, hvis de lader nogen bryde forbuddet. Og den trussel skal formentlig tages alvorligt. Ifølge Daily Mail er Samuel Smiths-ejeren, den 73-årige Humphrey Smith, notorisk berygtet for at dukke op inkognito på sine pubber for at tjekke de ansatte. Han har tidligere forbudt jukeboxe og fjernsyn. Men man må altså gerne tale sammen. Bare det ikke foregår i mobiltelefon.

En dårlig dag for ...

Den solide brandert. En 27-årig mand havde muligvis været lige rigeligt på værtshus, da han lørdag aften kørte ud på Hirtshalsmotorvejen. Først kørte den fulde mand fra Brønderslev mod syd i den korrekte side af motorvejen, oplyser Nordjyllands Politi. Men siden gik det fra galt til rivende vanvittigt, da manden vendte sit køretøj og fortsatte mod kørselsretningen. »Ved Vestbjerg standser han, stiger ud og lader vandet. Derefter foretager han en U-vending og kører mod nord«, fortæller vagtchef Poul Badsberg til Ritzau. Det lykkedes tre bilister at placere deres biler på tværs af motorvejen og stoppe spøgelsesbilisten. Til stor ros fra politiet. Det samme var der ikke til spritbilisten i detentionen. »Der ligger et hav af sigtelser og venter på ham«. Av.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her