En god dag for ...
De politisk begejstrede. Forestil dig, at du er bogfan. Du sluger Ferrante af lyst, Franzen af pligt og alt det midt imellem af frygt for at gå glip (Gå Glip! Fangede du den?) af noget. Du sidder midt i tredje gennemlæsning af Informations sommertillæg om nye udgivelser og de evigt aktuelle klassikere, og så siger de – Rifbjerg hjælpe mig – i ’Bøger’ på P1, at Bogforum i år udvider sendefladen fra én weekend til et tre uger langt symposium med islandske noir-forfattere ad libitum og lange poettalks aften efter aften. Og du har adgang til hurtigkøen med dit SMK-kort. Nu ser du klart, hvordan det er at være forgabt i det politiske spil og den demokratiske samtale i disse uger. Først gav de os EU-valget, så folketingsvalget, og nu kommer de på torsdag med Folkemødet på Bornholm. Fadøl og debat nonstop, ja tak.
En dårlig dag for ...
De politisk bekymrede. I valgkampen vakte det bekymring, at indvandrere og efterkommere viser vigende interesse for at sætte deres kryds og på den måde deltage i demokratiet. Men ved valget viste det sig, at deltagelsen fik et solidt hak op i ghettoområder med en høj andel af ikke etniske danskere som Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus. Og så var alle vel glade? Nej, ikke ubetinget. I går udkom Jyllands-Posten med en forsidehistorie om, at ’Muslimsk mobilisering af vælgere vækker bekymring for øget polarisering’. Her stillede en nationalkonservativ debattør og en ditto sognepræst op for i knudrede sætninger at tale om »en paralleltilstand, der vil præge samfundet«, fordi folk i bl.a. moskeer blev opfordret til at stemme på de radikale eller Enhedslisten. Det er ikke let at være et demokratisk menneske.
