Klumme afTonny Pedersen

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag – og hvem der har haft en dårlig dag.

En god dag for en blændende professor og en skamfuld dag for 'abemanden' Ronald Reagan

Lyt til artiklen

En god dag for ...

Amia Srinivasan. Det er mildt sagt, at Amia Srinivasans interesser spænder vidt og stikker dybt. Hun er doktor i filosofi fra Oxford og har forsket og forelæst ved flere af verdens bedste universiteter. Hun har blandt andet skrevet om vrede, termitter og feminisme. Hendes kommende bog ’The Right to Sex: Feminist Essays’ er på forhånd solgt til en stribe lande, og så har hun lige fået nyt job: Hun er udpeget til det prestigefyldte Chichele-professorat i social og politisk teori ved All Souls College i Oxford, i øvrigt som den første kvinde. Tidligere i år kunne Politikens læsere fornøje sig med hendes forrygende essay om de sælsomme ottearmede blæksprutter. Er der overhovedet noget, hun ikke kan? Ja, hun kan ikke dansk, hvilket irriterer hende, da hun gerne ville læse Kierkegaard på originalsproget.

En dårlig dag for ...

Ronald Reagan. USA’s tidligere præsident, der døde i 2004, har fået en grim ridse i sit eftermæle. Det er kommet frem, at han engang omtalte afrikanske FN-delegerede som ’aber’. Den racistiske bemærkning faldt i 1971, da Reagan var guvernør i Californien. Han ringede til daværende præsident Richard Nixon for at lufte sin irritation over, at afrikanske delegerede havde stemt for at anerkende Kina og ekskludere Taiwan. Tanzanias delegerede dansede af glæde, da afstemningen var slut. Reagan sagde: »At se de ... aber fra de afrikanske lande ... de har fandeme ikke engang vænnet sig til at gå med sko endnu«. Det fremgår af en lydoptagelse, som historikeren Tim Naftali har fået adgang til og skriver om i The Atlantic. Bemærkningen fik i øvrigt Nixon til at slå en latter op.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her