Jeg forsøger at få mit hoved til at blive inde i bogen, jeg skal anmelde i avisen, men det stritter imod, selv om jeg ved, at Dag Solstad er en fantastisk forfatter. Opmærksomheden er et andet sted, tankerne flyver bort, for burde vi ikke smide alle de frosne blommer i fryseren ud og lægge noget flæskefars ind i stedet?
Og jeg skal også huske at købe mandelmælk, bananer, Billed-Bladet og Femina og svensk limpan-brød til min mor i Husum. Hun er 86 år, og vi stiller varerne til hende på måtten uden for hendes hoveddør på tredje sal, ringer på og skynder os ned på gaden. Efter lidt tid åbner hun så vinduet deroppe, og så sludrer vi. Vi aftalte for fjorten dage siden, at hun ikke burde gå i Lidl og Føtex på Frederikssundsvej, og kort efter, at hun skulle isolere sig fuldstændigt. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen i denne tid, når man er i hendes alder. Længe leve Facetime.
