0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærke Malmbak: Britiske domstole er modigere end de danske

En grundlovsændring, som sikrer klimaet, kan måske hjælpe de danske domstoles mod på vej.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg

’Mod’ er ellers ikke det ord, man forbinder briterne med i en tid, hvor den verdensfjerne skygge af Brexit hviler tungt, men på ét punkt har de da vist vejen frem. Og takket være det mod vil tusindvis færre fly i fremtiden lette fra Heathrows baner. Skal vi ikke også mande os op herhjemme?, skriver Lærke Malmbak i dette indlæg.

Klummer

Ja, flyene holder sig for tiden på jorden. Det er der ganske åbenlyse grunde til. Men netop når det kommer til luftfart, er der betydningsfulde sager, vi aldrig nåede at diskutere i dybden, før den offentlige debat zoomede ind på sygdom. Ligesom – tro det eller lad være – vi igen i fremtiden kommer til at diskutere spørgsmål, som handler om andet en corona.​

Først til det, der gik tabt i panikken: I februar i år afsagde en britisk domstol en banebrydende dom, som fortjener langt mere opmærksomhed, end den har fået. Domstolen blokerede for opførelsen af en tredje landingsbane i Heathrow Lufthavn, hvorfra 700 ekstra fly dagligt var tiltænkt at lette og lande. Vel og mærke et projekt til 122 milliarder kroner. Blokeringen blev begrundet med en henvisning til Parisaftalens forpligtelser og mål om at holde globale temperaturstigninger under 1,5 grader. Ifølge domstolen var målindfrielsen ikke tilstrækkeligt opfyldt i den eksisterende byggeplan, som ellers havde fået grønt lys af den britiske regering.

Afgørelsen er historisk, fordi det er den første store dom i verden, der er faldet med henvisning til Parisaftalen. Og modigt, fordi en domstol på den måde sætter klimahensyn over de ellers altid vindende økonomiske