I sidste afsnit af DR’s ’Vilde vidunderlige Danmark’ handler det om storbyens natur. Her starter det voldsomt dramatisk med ællinger, der i en boligblok i Ishøj må hoppe ud fra altanen på 4. sal. De lander kadums på fortovet. I drabelig slowmotion som i en actionfilm. En skade snupper den ene ælling. Højdramatisk skal det åbenbart være, hvis vi skal interessere os for naturen. Men der er andre måder at omgås storbyens natur på. Eller måske rettere naturens storby.
For det er en pointe i serien, at i en tid, hvor naturens vilde dyr og planter mange steder er trængt helt ud i hjørnerne af det moderne land- og skovbrug, har naturen og ikke mindst bybierne fundet en slags fristed i metropolen. Det er en sandhed med modifikationer. Naturligvis kan naturen i storbyen ikke opveje det tabte. Går man tur på Nørrebrogade, tror man gerne, at mennesket med og uden shawarma nu tegner sig for en fjerdedel af jordens biomasse.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























