Det sidste stykke hører asfalten op. Hun sætter farten ned og lister bilen gennem knagende grus hen til en lysning, hvor de røde træbygninger ligger.
De andre har været her et døgns tid, en stor håndfuld søskende og deres børn og for nogles vedkommende også kærester eller ægtefæller. Familien er så stor, at de har lejet en hel koloni et sted i den bornholmske skov. Alle de større børn sover på sovesale, og til de voksne er der værelser fordelt rundtomkring i bygningerne, der indrammer en gårdsplads.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























