Lyt til artiklen
Jeg har umådelig stor sympati for palæstinenserne og deres sag. Jeg har talrige palæstinensiske venner, jeg har tilbagt dage og uger på Vestbredden og set, hvordan de israelske bosættere æder sig mere og mere ind på deres land. Stået i timelange ydmygende køer med dem ved israelske sikkerhedstjek og dækket to krige i Gaza, hvor befolkningen blev sønderbombet af Israel.
Det er alt sammen dybt urimeligt og dybt uretfærdigt. Det er en skændsel, at verden har ladet Israel slippe af sted med en snigende annektering og langsom udhuling af de palæstinensiske områder. En skamplet på historien og den jødiske stat. Men man må erkende, at ikke tiden arbejder for palæstinenserne. Tværtimod.
