Cancelkultur, der bryder med folk, hvis holdninger anses for uacceptable, er ingen nyskabelse. Den kultur har været den fremherskende lige så længe, som tænkere i ord eller handling har fremlagt synspunkter eller viden, der ikke faldt i god jord hos dem, der havde magt til at lukke munden på deres fjender. I den forstand er den nidkære cancelkultur på nogle universitetsinstitutter knap nok en krusning på historiens oprørte oceaner af cancelkultur i sin dødbringende version.
For en uge siden lovede USA’s præsident jublende vælgere at fyre dr. Anthony Fauci, verdenskendt immunologisk ekspert og med i Det Hvide Hus’ indsatsgruppe mod covid-19. Siges skal det, at Trump ikke har gjort meget brug af Faucis viden. Det vil snart have kostet en kvart million amerikanere livet, og flere vil følge.
