0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Peter Wivel: Dagligdag på dødsruten

Rigtigt at stramme forebyggelse mod corona.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivtegning: Claus Nørregaard/POLITIKEN
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis vi forestillede os, at ’staten’ (som liberale gerne kalder uønskede regeringer) slap tøjlerne og lod det frie initiativ nedkæmpe coronaepidemien, ville vi snart ende med dødstal som i de liberale fyrtårne USA, Schweiz og Storbritannien – eller det socialdemokratiske folkehjem Sverige, der mindst af alt mistænkes for trumpisme. Troen på, at ’staten’ ikke skal være frihedens formynder, endte i en uoprettelig menneskelig katastrofe. Så vidt praksis.

Men måske går det meget bedre i teorien. Lad os derfor holde os til det teoretiske problem. Er det ikke bedre at favorisere pengene, selv om det koster menneskeliv, end at prioritere menneskeliv, selv om det bliver dyrt? Skal erhvervslivet begå selvmord, for at enkelte bedagede mennesker kan velsignes med endnu et par år ud over deres forventede levetid, spurgte en kendt schweizisk investor i et bidrag i den ansete avis Neue Zürcher Zeitung.

I nyttefilosofien, også kaldet utilitarismen, viger kvalitet for kvantitet og etiske værdier for kontantværdi. Så lad være, at det i utilitarismen aldrig er helt afklaret, efter hvem der afgør, hvad der er mest nyttigt for hvem. Hvad fatter gør, er altid det rigtige.

Men på den anden side er det sådan, at vi siden 1945 ikke haft det så godt med begreber som eutanasi, altså drab til påstået gavn for folkelegemet, med ’selektion’ og med ’risikogrupper’, der menes at udgøre en risiko for samfundet, ikke for sig selv. Det ligner en socialdarwinisme, der går over lig.

En utilitaristisk coronapolitik ville tvinge læger til at træffe valg, man i fagsproget kalder ’triage’ – altså udvælgelse. Sundhedssektoren skal ’udvælge’, hvilke patienter det kan betale sig at redde. Og hvem der må nøjes med dødshjælp. Et sådant generelt valg mellem liv og død skal ambulanceførere i Los Angeles, Californien, allerede træffe i dag.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter