Lyt til artiklen
I et dagbogsnotat fra 1949 skriver Martin A. Hansen om kystlinjen ved Issefjorden ud for Kongsøre Skov: »Det så simpelthen ud mere som Historie end Natur«.
Jeg var der for nylig, og det gør det stadig. De gamle, knortede ege, nogle af dem med afbarkede, krøllede grene, der læner sig ud over den tilfrosne fjord, den rolige strand, langdyssen på bakkedraget, der mangler de sten, som gennem tiden er skredet ned ad skrænten. Det samlede syn bød på en helt særlig danmarkshistorisk evighedsfornemmelse, som syntes at fortrænge alt andet. Jeg tænkte ikke, så bare. Tog det ind og mærkede den særlige glæde, man kan føle ved pludselig at støde på dette sjældne: uforanderligheden.
