I de seneste par uger har jeg mistet to journalistiske forbilleder. Den ene er død, den anden bare skiftet job væk fra journalistikken. Men begge stemmer kommer jeg intenst til at savne.
Både for det, de skrev og mente, men især, fordi de var fortalere for nuancer, usikkerhed og tvivl. Tre ingredienser, der er alt for sjældne i nutidens meningsmageri, hvor folk – herunder også mig selv – alt for ofte er lidt for skråsikre og lidt for tit vælger at nedgøre andre med en elegant formulering end for alvor forsøge at forstå deres synspunkter.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























