Jeg var i Afghanistan i august 2002. Godt et halvt år efter, at Taleban-styret var faldet, og mens optimismen blomstrede. Det var en magisk tid og en fuldkommen uforglemmelig rejse.
Retrospektivt er det åbenbart, at jeg var i Afghanistan, netop som håbet for fremtiden for det ludfattige og krigshærgede land toppede. I 2002 var Taleban knust og landet sikrere, end det har været i årtier både før og efter.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























