For en god uges tid siden opførte Det Kongelige Teater for sidste gang i denne omgang Molières komedie ’Den indbildt syge’. Det var en glimrende og meget underholdende forestilling, men den vil dog næppe indskrive sig i dansk teaterhistorie som en af de helt store Molière-opsætninger. Eller som Alexander Vesterlund træffende skrev i sin anmeldelse her i avisen: »Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet her, men find for en sikkerheds skyld lommetørklædet frem, for ’Den indbildt syge’ på Det Kongelige Teater er teater, der smitter«.
Når der er grund til her efter spilleperiodens ophør at omtale forestillingen – og det med en vis højtidelighed – skyldes det, at titelrollen som Argan desværre var skuespilleren Søren Sætter-Lassens sidste som medlem af det faste ensemble på Det Kongelige Teater. Bevares, der er ikke noget at sige til, at han som 66-årig gerne vil have mere råderet over sin egen tid. Det er slet ikke det. Og vi, hans publikum, har da også god grund til at håbe, at han vil fortsætte med at spille teater. I hvert fald sagde han, da han annoncerede sin afsked, at det ikke betyder, at han aldrig mere skal være på Det Kongelige Teater. Må hans afskedsturné – eller hvad vi nu skal kalde det – blive mindst lige så lang som Frank Sinatras.
