José Saramagos roman ’En beretning om blindhed’ udkom i 1998 og er stadig en af de bedste moderne romaner om, hvad epidemier gør ved mennesker. Den begynder ved et trafiklys, hvor en mand holder for rødt. Da det bliver grønt, er han blevet blind. Derefter går det hurtigt. De smittedes øjne sortner ikke, de ’hvidner’, og ’hvidesygen’, en epidemi af blindhed, breder sig hurtigt.
Da folk mange fortrædeligheder senere igen kan se, spørger de sig, hvorfor de mistede synet, og Saramago placerer den afgørende forklaring i denne replik: »Jeg tror ikke vi blev blinde, jeg tror, vi er blinde, blinde som ser. Blinde som ser uden at se«.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























