Hun ser enormt cool ud, 71-årige Fran Lebowitz, som hun sidder der tilbagelænet med benene over kors i en armstol på Det Ny Teaters scene iført sin ’uniform’: skjorte med manchetknapper, blazer, jeans og cowboystøvler. Egentlig er hun forfatter, men hun er ramt af en årelang skriveblokering, som for længst er blevet mere berømt end forfatterskabet. Hun har også gjort sig som skuespiller, men er i dag mest kendt som kæderygende sjovgnaven kommentator med holdninger til mangt og meget. Eller som hun selv siger: »Jeg lever af at delagtiggøre andre i, hvad jeg ikke kan lide«.
Hvis det ikke var, fordi jeg engang har hørt en klog mand sige, at der ikke kommer andet end skaberi ud af at forsøge at skabe sig selv om, er hun sådan en, jeg godt ville være. Bare lidt. Og det skriver jeg ikke, fordi jeg har det så meget værre med at være mig, end jeg forestiller mig, de fleste andre har det med at være sig. Det skyldes såmænd bare den der coolness. Hun synes at være selve definitionen på at hvile i sig selv.
