Det er nu tre uger siden, den socialdemokratiske Kommission for den glemte kvindekamp offentliggjorde en række yderst kontroversielle anbefalinger, herunder et forbud mod tørklæder og/eller religiøse symboler i grundskolen. I de efterfølgende dage og uger har kommissionen og dens medlemmer været udsat for en helt berettiget og sønderlemmende kritik for det, der dybest set har vist sig at være et ringe stykke arbejde.
Det står nu åbenlyst for enhver, at brugen af ’kommissioner’ i den grad skal forstås liberalt, da denne kommission netop ikke har været kendetegnet ved den faglighed, refleksion og politiske neutralitet, som vi almindeligvis forbinder med kommissioner. Hele forløbet, herunder sammensætningen af kommissionen, er i virkeligheden udtryk for, at man i Socialdemokratiet har nedsat et udvalg til politikudvikling, og så har man forsøgt at pynte sig med lånte fjer ved at låne en fernis af den troværdighed, som normalt forbindes med kommissioner.
