Der er kun én fordel ved heldagsregn i familiesommerhuset i sommerferien. Man opdager bogreolen med de gamle, glemte bøger. Netop her genfandt jeg i min regnvejrsblues Tove Ditlevsens selvbiografiske roman ’Vilhelms værelse’ om hendes dysfunktionelle ægteskab med Victor Andreasen.
I bogen lå et gemt udklip af eksmandens Kronik om Toves selvmord i Rude Skov. Her citerer Andreasen hendes afskedsbrev: »Fanden stå i det, Victor, men jeg gjorde alt så godt, som det nu var muligt med mine ringe forudsætninger«. Hvor ringe var de forudsætninger? Hvad gjorde disse forudsætninger mulige og umulige? Er afskedsbrevet en skamløs bortforklaring eller en soning af synd?
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























