Det er på én og samme tid meningsfuldt, foruroligende og beroligende at anskue verden fra et andet sted, end man normalt gør. Særligt hvis man tumler med et stort problem. Som f.eks. klima- og bæredygtighedskrisen. I det hele taget er vi mange, der for sjældent skifter perspektiv på hverdagen – og her kan det være godt at søge mod mennesker og tænkere, der kan hjælpe os med det. Det er blandt andet den type perspektivskift, vi på Politiken gerne vil bidrage til.
Italienske Emanuele Coccia, som vi bragte et interview med sidste weekend, har ret i, at naturen vil være her i en eller anden form, når vi er væk. Bølgerne vil slå ind mod mennesketomme moler den dag, vi ophører med at være her. Vinden vil stadig blæse, og planterne gro. Coccia siger, at vi skal sikre biodiversiteten ikke så meget for naturens skyld, men fordi det handler om vores egen overlevelse. Mennesket er bare én eksistens af mange på kloden.
