På et tidspunkt i Astrid Lindgrens børnebog og dannelsesroman ’Brødrene Løvehjerte’ hører Jonathan og Tvebak en mand plaske for livet. Drengene nærmer sig flodbredden og opdager, at det er den selvsamme modbydelige Tengilsmand, som forleden forsøgte at indespærre og myrde dem. Så hvad skal de gøre? Lade den fjendtlige soldat dø eller selv risikere livet for at redde ham?
Storebroren, Jonathan Løvehjerte, svømmer ud og redder manden i land. Man håber således, at en uhellig, meget rørende og ungdomsutopisk fredsalliance mellem fraktionerne opstår, eventuelt lig den mellem Ronja Røverdatter og Birk, som bekendt er modstanderklanens høvdings, Borkas, eneste søn. Men straks Tengilsmanden har samlet kræfterne, vender han sig imod brødrene med sine hævede våben og fangarme, og det lykkes dem kun akkurat at undslippe endnu en gang.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























