Juli er den absolut værste måned for en tennisfan i Danmark. Hvis sandheden skal frem, er det heller ikke let resten af året; der er noget ved tennis, som danskerne simpelthen ikke bryder sig ret meget om – det kommer vi til om et øjeblik – men den forgangne måned har været særlig slem, fordi årets bedste tennisturnering, som sædvanlig, faldt sammen med danskernes allermest elskede sportsbegivenhed, en begivenhed, hvor vinderen, endnu en gang, selv er medlem af klanen.
Hvor end jeg befandt mig, viste alle tv-skærmene billeder af franske landskaber. Al tale drejede sig om hovedfelter og bjergetaper. Hvis jeg gerne ville se en smule fra Wimbledon, var jeg som regel nødt til at gemme mig på toilettet med min iPhone.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























