Det ældre ægtepar går syngende ned ad gaden. Det er 1. maj i Paris, og det er en kampsang, de skråler. En ung mand fløjter med, da de kommer til omkvædet, og hilser dem med en knyttet næve.
Langs Seinen ser jeg hundredvis af enmandstelte. Grupper af hjemløse sorte mænd står og snakker. De lever usselt og er langtfra dækket ind af de tre paroler, som er mejslet ind i officielle bygninger overalt i byen: Liberté, Egalité, Fraternité.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.



























