Det største tabu i dansk politik er ikke, at statsminister Mette Frederiksen er på vej væk. Ud af klappen og i sikker afstand fra det frådende vælgerhav, der har vendt hendes historiske SVM-regering ryggen i lige så historisk omfang. På vej til Bruxelles og de evige globale topmøder, hvor alvoren kun overskygges af endeløse familiefotos og beslutsomme grimasser.
At Mette Frederiksen er klar til nye oplevelser, udfordringer og et omfattende kompetenceløft, har været en grundpræmis på Christiansborg det seneste år. Det, alle orienterer sig mod og om. Det, alle spekulerer i. Det, alle har en holdning til. Undertegnede inklusive. Hvad der ikke er blevet strikket i de små hjem af analyser om Europas interne intriger og hierarki. Om kvindekortet. Om et møde med Macron. Med italienske Meloni. Om et interview i Financial Times. En tur til München. Det er og har været en selvfølgelighed, at Frederiksen ganske enkelt er for stor til Danmark. En verdensstjerne, verden venter på at opdage. Vi har til hende låns. Heldige os.
