Fælles for den franske seriemorder Mohamed Merah og den norske massemorder Anders Breivik er de vanvittige politiske ’begrundelser’ for deres forbrydelser.
Nordmandens vanvid er hentet i højreekstremisme, franskmandens i en forskruet form for salafisme. I Norge må enhver stille sig selv det spørgsmål, som retssystemet og psykiatrien kæmper med: Er en mand med så vanvittige politiske ’ideer’ som Breiviks pr. definition sindssyg?
