Det bedste ved den nye debat om bogbranchens situation og bøgernes priser er, at den er mulig. Debatten altså. Bogbranchens situation er desværre ret umulig. Der lukkede 21 boghandler sidste år. Landets største boghandlerkæde, Arnold Busck, går konkurs med sine 33 boghandler om to år, hvis ikke udviklingen vendes, for så er kassen tom. Til gengæld er de nyeste bestsellere nu til at få for en billig penge i supermarkederne i en ganske kort periode, før de afløses af andre nye bestsellere. Men danske forlag skærer ned, så det bliver sværere for almindelige forfattere at udgive almindeligt sælgende bøger, og de tilbageværende boghandlere bliver mere og mere restriktive med, hvad de overhovedet tager ind af titler. LÆS OGSÅHalvdelen af os dropper boghandleren De allermest 'smalle' titler klarer sig selvfølgelig og sælger deres hundrede eksemplarer, fordi de får støtte eller bliver udgivet på eget forlag, og bestsellerne klarer sig hver især i de måneder, hvor de er bestsellere. Men 'mellembøgerne' udryddes og dermed hele det lag af kvalitet for det store, brede publikum, som har båret dansk kultur i godt hundrede år, ikke mindst fagbøger. Det er samlet set effekten af den afregulering af bogmarkedet, som skete op gennem 00'erne og blev total i 2011. Man kunne kalde det Marco effekten efter den bog af Jussi Adler-Olsen, som totalt dominerede julesalget i december. Før priserne blev afreguleret, ville sådan en dejlig bestseller have været med til at holde hele bogmarkedet i gang; den ville have dryppet velsignelser på andre forfattere, den ville have glædet forbrugerne med større udbud og lavere priser på andre bøger, og den ville have hjulpet forlag og boghandler til at klare sig. Men i december 2012 fik supermarkederne lov til at tvinge alle ned til en pris på ca. 170 kr. - på en bog, som burde koste 300 kr. i en almindelig sund forretningslogik. Så kunne man flå den ned af hylden i supermarkedet sammen med letmælk og sæbepulver, og i en dagligvarekædes forretningsmodel er det o.k. at tjene 10 kroner på en vare. LÆS OGSÅKulturminister lader trængt bogbranche vente Men i hele bogens naturlige fødekæde fra og med forlaget til og med boghandlerne blev 'Marco effekten' blot en pind til ligkisten, for i en boghandel er 10 kroner i avance det samme som underskud: jo større salg, desto værre underskud. Hvem har glæde af det? Der sad en konservativ kulturminister i hele den periode, hvor Marco effekten fik lov at ødelægge bogmarkedet, men i dag siger formanden for Konservative, Lars Barfoed, at han »er parat til at se på, om vi er gået for vidt i liberaliseringens hellige navn«. Udtalelsen er fin ligesom debatten, fordi den tør udfordre et tabu: den hellige liberalisering. Det var der ingen, der turde i 00'erne. Det var et spørgsmål om tro, lidt ligesom de store religiøse vækkelser.
Når den slags går over landet, er der egentlig ikke andet at gøre end at vente på, at det går over. I dag er vækkelsen vel ikke gået helt over, herom vidner f.eks. Forbrugerrådets himmelråbende bekendelse til noget, der kaldes 'frie bogpriser' (aldrig har priserne været så ufrie og fastlagt så lang tid i forvejen, aldrig før har markedet været så stift og styret af så få magtfulde aktører). Og alle andre bøger end bestsellere er formentlig dyrere end nogen sinde. Men den liberale vækkelse er dog i dag løjet så meget af, at de fleste, bortset fra Forbrugerrådet, i det mindste kan tale om tingene i et nogenlunde ædrueligt toneleje, sådan som det gjorde sig gældende under det meget fornuftige samråd med kulturminister Marianne Jelved for et par uger siden i Folketinget. LÆS OGSÅDer er behov for en samlet litteraturpolitik Selvfølgelig har alt muligt andet end Marco effekten gjort sig gældende. Digitaliseringen og nettet og globaliseringen er kommet med alle de enorme forbedringer, det har medført (samt selvfølgelig nye problemer). Den moderne verden findes, og bøgerne er en del af den. Det samme gælder den økonomiske virkelighed: Der lukkes biblioteker i alle byer, og de, der forbliver åbne, tømmes for bøger og beskæres. Alt i alt en kulturpolitisk udfordring af dimensioner, som ikke kan bortforklares med tvivlsomme statistikker om liberaliseringens velsignelser. Man kan heller ikke bare tale om det hele i én pærevælling, så her vil jeg fokusere på én og kun én ting: Marco effekten. Den blev indført politisk, og den kan afskaffes igen, uden at det koster en krone. Eller som skrevet stod i Politikens glimrende reportage forleden: »Alt kan ikke henføres til de frie bogpriser, men udviklingen er gået, som modstanderne af liberaliseringen frygtede. Bare værre«. Men Marco effekten kan afskaffes igen. Det gøres ved, at der igen gives tilladelse til, at en bog må have en periode på f.eks. et halvt år, hvor den alle vegne koster samme vejledende pris. Så sættes markedet frit igen, og alle mulige tanker om dyre statslige støtteordninger kan droppes. Det kunne sagtens kaldes en liberalisering.
