Bogmarkedet har det godt, for danskerne køber bøger, men i bogbranchen går det alligevel alt andet end strygende. Forlagene har det skidt, og det har boghandlerne også.
Så meget kunne Folketingets Kulturudvalg blive enige med kulturminister Marianne Jelved (R) om ved et åbent samråd torsdag, men kulturministeren var alligevel karrig med konkrete løsninger på problemet. LÆS OGSÅBoghandlerkæmpe taber millioner
Faktisk, sagde hun, mener hun som udgangspunkt slet ikke, at det er statens opgave at sørge for, at private erhverv som boghandlere og forlag trives. Det på trods af, at hele bogbranchen, forfatterne inklusive, har klaget deres nød i den seneste tid og bedt politikerne gribe ind.
Ministeren har indkaldt til møde med bogbranchen 1. marts, men målet med mødet er som udgangspunkt ikke konkret lovgivning. Hvis der skal lovgives, siger Jelved, bliver det først i efteråret.
Mødet er i stedet en chance for branchen og Folketingets Kulturudvalg til at fremlægge deres synspunkter, og indtil de ligger klar, ser ministeren intet grundlag for at træffe beslutninger.
Vil tage inspiration fra USA
De konservatives kulturordfører, Lars Barfoed, havde indkaldt til samrådet for at få klarlagt kulturministerens syn på en bogbranche i krise.
Ifølge ham er der et misforhold i, at ministeren ser litteratur og bøger som vigtige for danskernes kulturforståelse, mens hun som udgangspunkt ikke vil støtte boghandlere og forlag, som han, sammen med biblioteker, ser som vigtige formidlere af netop disse.
Marianne Jelved henviste dog til mødet 1. marts med bogbranchens interessenter - Forlæggerforeningen, Boghandlerforeningen og de to forfatterforeninger samt Folketingets Kulturudvalg.
LÆS OGSÅForbrugerrådet: Faste bogpriser vil skade forbrugerne
Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen vil have ministeren til at undersøge, om man kunne lade sig inspirere af den lovgivning, man benytter i USA, hvor nettoprisen for nye bøger er fastlagt, sådan at boghandlere kan købe dem til samme pris som supermarkeder - noget som Alex Ahrendtsen mener vil afhjælpe en del af branchens problemer.
Marianne Jelved er åben over for at se på modeller fra andre lande, især de nordiske, som for eksempel Norge, der i modsætning til Danmark stadig har faste bogpriser, men fastholdt, at hun ikke kan sige noget mere konkret før mødet med branchen. Kritiseres for passivitet
Lars Barfoed mente ikke, at regeringen har været aktiv nok, mens bogbranchen offentligt har klaget sin nød.
»Regeringen har ikke reageret, den har været passiv, og vi vil gerne have ministeren frem i lyset«, sagde han. LÆS OGSÅDet handler om kulturpolitik
Den kritik gav Marianne Jelved og kulturordføreren for hendes socialdemokratiske regeringskollega, Mogens Jensen, dog ikke meget for.
»Man har i debatten kunnet forstå, at Danmark ikke har en litteraturpolitik. Det er ikke tilfældet«, sagde hun og opremsede derefter de forskellige støtteordninger, der er.
»Staten bruger i omegnen af en kvart milliard kroner om året på at støtte litteraturen. Fra statens side gøres der altså allerede meget, og det vil også være min indgang til dialogen med bogbranchens parter«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen