Den hjemlige klagesang over Løkke-regeringens reduktion af udviklingsbistanden er forståelig, men savner global logik og historisk kontekst. For enhver, der har fulgt udviklingen i klodens økonomiske dynamik hen over tre årtier, er der én lære, der står tilbage aldeles uantastet:
De lande, der indretter deres samfund på at producere og eksportere til verdensmarkedet, er dem, der hurtigst og med mest vedvarende virkning løfter store grupper af egne befolkninger ud af armod. De samfund, der forsømmer at lære dette, ender i de forfærdeligste tilstande.




























