Skrivende rubrik Text: Analyse_skole Aktivitetstimer. Sådan hedder regeringens bud på, hvordan fremtidens elever skal lære mere. I forslaget til den skolereform, forligspartierne i sidste uge begyndte at forhandle om, kommer aktivitetstimer til at fylde godt op på elevernes skoleskemaer. Når eleverne fremover skal have 30 til 37 timer om ugen, udgør de ekstra klassiske skoletimer kun en femtedel. Resten skal findes i de nye aktivitetstimer, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen om »en aktiv skoledag med kvalitetstid«, som der står i reformen.
Ord som aktivitetstimer og kvalitetstid er taknemmelige. Alle, der har deres gang på skoler, ved, at der er et stykke vej fra vision til virkelighed. Mens aktivitetstimer er et håb for fremtiden, er passivitetstimer i dag et udbredt fænomen. Timer, hvor vikardækning enten er sparet væk eller mere har karakter af pasning end undervisning. Timer, hvor læreren har så store problemer med at få ro, at indlæringen går op i hat og briller. Det kan også være timer i fritidstilbuddet, hvor det pædagogiske tilbud er timer alene foran en computerskærm med spil eller Facebook, som til forveksling ligner det, der venter på værelset, når skoledagen er slut. Den slags timer kunne kaldes passivitetstimer – et ord, der næppe kommer til at stå i et politisk udspil.
