Er lyset for de lærde blot? Sådan spurgte Grundtvig i en sangtekst fra 1839. I dag skriver vi 2013, og den radikale kulturminister, Marianne Jelved, vil stille samme spørgsmål til den socialdemokratiske undervisningsminister, Christine Antorini. Ordene vil falde anderledes på dagens lukkede møde i Folketinget. Men meningen vil være den samme.
Medlemmer fra Folketingets Kulturudvalg har indkaldt til mødet, hvor repræsentanter fra Børne- og Undervisningsudvalget også vil være til stede. Jelved vil orientere om en ny højskolelov. En del af den fremtid skulle ifølge regeringsgrundlaget være fleksuddannelser. Fleksuddannelser skal være et tilbud til unge, der ikke kan klare de strengere adgangskrav til gymnasier og erhvervsskoler, som er på vej. Det skal Antorini fortælle om. Alt tyder på, at Jelved vil være klarere i mælet end Antorini. Den nye højskolelov er tæt på målstregen, og kulturministeren har på højskolernes årsmøde løftet sløret for, hvad loven vil indebære. Væsentligst skal de barrierer, der ligger inden for Tvind-loven fjernes og højskolerne skal have bedre muligheder for at lave lokal oplysningsvirksomhed. Hvor meget Antorini vil og kan fortælle om fleksuddannelsen, ved kun hun selv og få embedsmænd. For selv om udspillet angiveligt skal præsenteres i midten af denne måned, er der stadig uklarheder. Finans- og Undervisningsministeriet bokser stadig om, hvordan uddannelsen skal finansieres. Fleksuddannelsen har snart været bebudet og udsat flere gange end Jesu genkomst. Alligevel er uddannelsen ikke nævnt i regeringens forslag til en ny finanslov. Kulturkløft På det personlige plan er kemien mellem Jelved og Antorini god. Før de blev medlemmer af samme regering, var de uddannelsesordførere for deres partier og er enige om mangt og meget. Men på é punkt er de uenige. Antorini er under indflydelse af fagforeninger, Dansk Industri og beskæftigelsesministeren blevet stadig mere bevidst om arbejdsmarkedets betydning. De skoletrætte skal have en uddannelse, der peger mod arbejdsmarkedet, og det får de ikke ved at tale om filosofi og drikke rødvin med det grå guld på landets højskoler. Højskolerne er stadig velkomne til at byde ind i forhold til fleksuddannelsen. Men ifølge kilder tæt på forløbet bliver højskoler reelt skrevet ud af fleksuddannelsen, fordi fokus er på at blive klar til en erhvervsuddannelse eller arbejdsmarkedet. Jelved deler højskolernes bekymring for, at alt i den danske uddannelsesverden i stigende grad fokuseres på arbejdsmarkedets behov. Hvad med de unge, der som Charlie Chaplins figur i filmen ?Moderne tider? slås med at finde deres plads i tandhjulenes kværnen? Bliver samfundet ikke lovlig fattigt, hvis det hele handler om erhvervskompetence, og dannelse reduceres til noget, Grundtvig ønskede for bønderne i fjerne tider? Jelved har udtalt, at højskolerne har høj prioritet, og at hun gerne havde set, at højskolernes genopretning var kommet med på regeringens finanslov i år. »Det er stadig noget, jeg gerne vil arbejde for«, som hun sagde. Det gør hun så i dag. Men det bliver ikke fra fleksuddannelsen, højskolernes redning kommer.
