Regeringen er havnet i noget, som minder om eventyret om Kejserens nye klæder, når det gælder efterårets politiske prestigeprojekt: En reform af uddannelserne til blandt andet tømrer, ekspedient og kok. Det kan regeringen kun takke sig selv for. I rollen som drengen, der afslører regeringens tyndbenede argumenter, er landets handelsskoleelever. Som omtalt højere oppe på denne side aktionerer eleverne i disse dage under slagordet: Vores uddannelser bliver forringet og halveret. For eksempel kunne forbipasserende i går møde elever i aktion på Kultorvet i København. Eleverne forsøgte blandt andet at kravle op ad en stige med afsavede trin og spurgte: Hvordan skal vi nå stjernerne, hvis uddannelsen bliver halveret? Det fremgår af regeringens udspil Faglært til fremtiden, at det merkantile grundforløb forkortes fra to til et år for elever, der kommer lige fra 9. eller 10. klasse. For elever, som har taget en omvej fra skole til uddannelse, bliver forløbet forkortet til ned til ti uger eller to en halv måned ? uafhængigt af om de nye elever har erfaring fra ufaglært arbejde i en butik, eller om de mest har ligget på sofaen på med fjernbetjeningen inden for rækkevidde. Forklaringen på, hvad det skal gøre godt for, gives ikke i udspillets tekst. På samme måder gøres der ikke rede for, hvordan en halvering skal ruste fremtidens ekspedienter bedre til at vejlede kunder i valget af en ny tørretumbler eller hvilken fladskærm. Så mens andre de øvrige erhvervsuddannelser kan glæde sig til flere timer, bedre uddannede lærere og et bedre studiemiljø, får handelsskoleeleverne mindre undervisning. Selv om handelseleverne får flere timer som følge af reformen, der i lighed med skolereformen især skal finansieres ved, at lærerne skal undervise mere, kommer de ikke i nærheden af det, der svarer til to års undervisning. Eleverne sidder ikke og piller næse i det ene år, som Venstres ordfører på området, Peter Juel Jensen, har udtrykt det. Det er ikke kun handelsskoleeleverne, der undrer sig over, at en halvering af uddannelsen er en forbedring. Det gør eksperter, politikere og naturligvis også lærere på de merkantile uddannelser. Lærerne oplever, at deres arbejde bliver nedvurderet, og at regeringen siger, den vil øge respekten for erhvervsuddannelserne, men i forhold til de merkantile uddannelser gør det stik modsatte. Frafald som spin Regeringens undervisningsminister, Christine Antorini (S), har godt været klar over, at netop den del af det ellers roste udspil, ville volde problemer. Hun fik derfor sit ministerium til at lave en ny opgørelse over frafaldet for handelselever og gav historien til nærværende avis. Det førte 30. september til artiklen 'Få handelselever når i mål', hvoraf det fremgik, at fire af ti unge, der går på handelsskolens grunduddannelse (hg), når til hovedforløbet, hvor de skal have en læreplads. I artiklen bliver Antorini citeret for, at »... der måske er mange unge, der får en opfattelse af, at det er en egentlig uddannelse, de får med det toårige grundforløb. Men det er det ikke. Hvis de ikke går videre og får en praktikplads i en virksomhed, giver grundforløbet hverken adgang til videre uddannelse eller ansættelse som faglært«. På den måde ville ministeren kort før reformens fremlæggelse forklare beskæringen. Hun peger samtidig på, at det senere forløb styrkes blandt andet med nye uddannelser rettet mod fremtidige salgs- og butiksledere. Men argumentationen overbeviser næppe mange kritikere. For det første synes en halvering og et dermed mere presset pensum at være en mærkelig løsning på frafald. For det andet skal frafaldet på de merkantile uddannelser ses i sammenhæng med, at det samlede frafald på erhvervsuddannelserne er på over 50 procent. For andre områder er kuren flere timer og et styrket forløb, hvordan kan man så argumentere med, at en halvering vil styrke uddannelsen? Endelig for det tredje løber ministeren ind i problemer, når hun peger på, at det merkantile grundforløb ikke kan stå alene. Det samme kan jo siges om de gymnasielle uddannelser, som 74 procent af en ungdomsårgang søger i dag. En mørkerød studenterhue giver ikke adgang til arbejdsmarkedet, men til videregående uddannelser. 10 procent af studenterne får aldrig en videregående uddannelse, og 13 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne kommer med en studentereksamen i bagagen. Man kunne drillende spørge, om Antorini på den baggrund overvejer at beskære de tre år, elever går i gymnasium? Det kunne hun og regeringen aldrig drømme om, for det ville udløse et ramaskrig, som får handelsskoleelevernes protester til at ligne tilbageholdte host under en stille passage til en klaverkoncert. Opfattet som spareøvelse Så trods af Antorinis forklaringer bliver beskæringen af det merkantile grundforløb set som en spareøvelse, som skal få det store regnestykke til at gå op. For at undgå et prestigetab for regeringen skulle der findes penge til fleksuddannelsen og til gennemførelsen af reformen. Finansministeriet har som altid kæmpet hårdt mod, at uddannelsessektoren skal have flere penge end højest nødvendigt. Men i dette spørgsmål kommer Antorini under hårdt pres. For uden for regeringen findes få fortalere for at beskære den merkantile uddannelse. Venstre og DF har klart markeret, at det spørgsmål bliver et kardinalpunkt i de forhandlinger, der først for alvor kommer i gang, når efterårsferien er slut. Regeringen vil efter alt at dømme blive tvunget til at give indrømmelser her og finde pengene andre steder. I H.C. Andersens eventyr vælger kejseren at holde processionen ud, selv om han altså ikke havde noget på. Foreløbig har regeringen valgt samme strategi.