SRP er bare tre uskyldige bogstaver, som kan betyde hvad som helst. Men prøv at sige de tre små bogstaver til en af de 3. g’ere, som netop nu sidder og slås ved computerskærmene. Eleverne ved kun alt for godt, hvad SRP betyder. Bogstaverne betyder studieretningsprojekt, hvor de skal forene to af deres fag i en skriftlig opgave på omkring 15 sider. Hvor længe eleverne har til opgaven, varierer fra en måned til en uge, afhængigt af hvilket gymnasium de går på. For nogle elever er opgaven et langt skrivehelvede, hvor de skal jonglere med tværfaglighed og akademiske begreber, de ikke forstår. For andre elever er det modsat. Opgaven er krævende, ja, men også en god udfordring. Samtidig en test af, om eleverne kan se sig selv som studerende på en videregående uddannelse, når de er færdige med gymnasiet. Opgaven er et godt eksempel på de modsatrettede kræfter, som hiver og flår i gymnasierne og i den øvrige uddannelsessektor. På den ene side stiger de faglige forventninger til, hvad eleverne skal kunne. På den anden side betyder flere elever i gymnasierne, at en større gruppe elever kan mindre. På den ene side arbejder man på at skærpe gymnasiets profil, så det leder i retning af en videregående uddannelse. På den anden har en stor gruppe elever ingen glæde af akademiseringen, fordi de aldrig får lejlighed til at bruge deres studentereksamen på en videregående uddannelse. Sådan kunne man blive ved. Gymnasiet er splittet mellem at være en forberedelse til en videregående uddannelse og samtidig så almindeligt, at vi næsten har indført 13 års skolegang, hvis 0. klasse tælles med. Det betyder i praksis, at spændet fra de dygtigste til de dårligste elever aldrig har været større. Og det har konsekvenser. De dygtigste elever må finde sig i at have en stor gruppe klassekammerater, der ikke kan eller vil følge med. De dårligste elever lider, fordi de trods store anstrengelser kæmper med at forstå de videnskabelige sprogkoder. Samlet set er gymnasierne blevet bedre til at håndtere SRP, siden projektet blev introduceret for otte år siden. Der bliver givet vejledning og lavet problemformuleringer, som hjælper eleverne i den ensomme kamp. Men der er stadig mange problemer knyttet til opgaven. Dels er der store forskelle fra gymnasium til gymnasium på, hvordan opgaven gennemføres, og hvor meget støtte eleverne kan få. Dels får karakterræset en ekstra tand, fordi karakteren for SRP tæller dobbelt i studentereksamen. For de stærke elever er det yderligere motivation for at give den gas – men for de fagligt eller psykisk svage elever risikerer ræset at virke mod hensigten. De tre små bogstaver, SRP, er et eksempel på danske uddannelsesplanlæggeres drøm om at gøre gymnasiet mere krævende, samtidig med at flere lukkes ind. Eller at blæse og have mel i munden på samme tid.