0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håndværk i verdensklasse og politik i fjerde division

I dag slås landets dygtigste håndværkselever om Danmarksmesterskabet. På Christiansborg kniber det mere med det politiske håndværk, når erhvervsuddannelserne skal reformeres.

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi forventer rigtig meget af jer. I er eliten. I er rollemodeller. I er ambassadører«.

Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt, da hun i går åbnede DM i Skills 2014 i Gigantium i Aalborg.

I dag kæmper de 280 elever fra 48 forskellige fag videre for at finde ud af, hvem der er danmarksmestre i deres fag. Det er fjerde år, arrangementet holdes. Resultater fra tidligere år viser, at de bedste af de danske håndværkselever slæber bunker af medaljer med hjem, når de går videre til verdensmesterskaberne. De bedste danske erhvervselever er i verdensklasse.

Mere på det jævne er regeringens politiske håndværk, når det gælder den reform af erhvervsuddannelserne, som Christiansborgpolitikerne kæmper om godt 300 kilometer fra Aalborg. I det lys er Thornings ord om elite, rollemodeller og ambassadører store ord i januar. Ordene er langt fra hverdagen på landets erhvervsuddannelser og et godt stykke fra den reform, der forhandles om netop nu.

Politiken er kommet i besiddelse af tre ændringsforslag udarbejdet i Undervisningsministeriet og dateret 15. januar. Forslagene viser, at regeringen nu er i bevægelse for at få vedtaget en reform med et bredt flertal i ryggen. Forslagene viser samtidig, at en af regeringens grundtanker for reformen falder. Desuden er det klart, at pengene bliver knappe, når det samlede regnestykke skal gøres op, og at reformen samlet ligner en lappeløsning i forhold til de massive problemer, erhvervsuddannelserne slås med.

Limbodans på Kultorvet
Det er handelsdelen af reformen, som forhandlerne har brugt mest tid på. Det vil sige de unge mennesker, som drømmer om en fremtid i for eksempel supermarked, bank eller butik. De uddannelser udgør kun 7 ud af 108 uddannelser på området, men vælges af over 13.000 elever eller hvad der svarer til knap hver tredje elev på et erhvervsfagligt grundforløb.

Regeringen ville oprindeligt afkorte den toårige HG-uddannelse til et år for så til gengæld at få flere elever ind på en gymnasial handelsuddannelse, som forener praktik og teori, nemlig uddannelsen med det mundrette navn eux. Tanken var desuden, at handelsuddannelserne skulle ligne de andre erhvervsuddannelser. For grundforløbet for unge var regeringens oprindelige forslag en 30-10-model. 30 ugers fælles forløb for dem, der kommer direkte fra folkeskolen. 10 uger særligt målrettet hovedforløbets praktikdel oven på. Til gengæld skulle der kun være 10 ugers undervisning til elever, der ikke kom direkte fra skolebænken.

Heri lå reformens store problem, ifølge kritikere: Det ville betyde markant færre timer. Særligt til elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. Det er ifølge undervisere og uddannelsesledere ofte usikre unge eller unge med problemer derhjemme, som måske har arbejdet i Netto et års tid, inden de søger ungdomsuddannelse. Men livets hårde skole i Netto giver angiveligt ikke den faglige viden, som eleverne har brug for. Og det gør tid brugt på en sofa med en fjernbetjening i hånden slet ikke.

Også handelseleverne protesterer mod de færre timer. Så sent som i går aktionerede handelselever på Kultorvet i København, hvor de blandt andet dansede uddannelseslimbo og spurgte: Hvor langt kan politikerne sænke barren, før eleverne på handelsskolerne falder?

Svaret på det spørgsmål kommer måske med regeringens nye forslag i de lukkede forhandlinger. Regeringen foreslår nu en 20-20-model på det merkantile område. Det betyder, at de unge, der ikke går direkte, får 20 uger. Det vil stadig være en væsentlig beskæring i forhold til det, som kendes i dag, og vil hverken tilfredsstille elever eller undervisere. Men måske vil det tilfredsstille oppositionspartierne.

Bliver det resultatet, ryger ideen om, at de merkantile uddannelser skal indrettes som de andre erhvervsuddannelser. Derfor vil regeringen også af oppositionen blive presset til at indføre 20-20-modellen på hele området. Sker det, og det er ifølge Politikens oplysninger ganske sandsynligt, har regeringen lidt nederlag. Ideen om et 10 ugers grundforløb, hvad enten det falder på første eller anden del af uddannelsen, er vejet og fundet for let. Eller snarere for lidt til at opnå??? ændret jh det faglige indhold, som hele reformen handler om. Kun elever med studentereksamen kan ifølge forslaget nøjes med 10 ugers grundforløb.

Frit optag - men med rammer
Regeringen har andre indrømmelser klar. For eksempel frit optag på eux, der som nævnt er en kombination af praktiske og boglige færdigheder. I regeringens udspil ’Faglært til fremtiden’ beskrives allerede, at eux skal være en mulighed på flere uddannelser. Nu kommer der så frit optag, dog med den kryptiske tilføjelse i ændringsforslaget, at det skal ske inden for en nærmere fastsat ramme, som er på 3.000 pladser årligt. Frihed eller rammestyring? Det kommer forhandlerne sikkert til at diskutere på de planlagte møder i næste uge.

Det er økonomien, der er reformens akilleshæl. Der skal som led i reformen bruges rigtig mange penge på at efteruddanne underviserne og sende læringskonsulenter ud på uddannelserne, som det kendes fra skolereformen og indføre it-baserede adgangsprøver og så videre. Derfor er der en snæver ramme, og regeringens ændringsforslag på det merkantile område er sat til at koste 21 millioner kroner fuldt indfaset. De penge skal findes andre steder i reformen.

Ændringsforslagene viser, at regeringen nu er i bevægelse og en reform i sigte. Reformen kommer til at lande et godt stykke fra regeringens udgangspunkt. Regeringen har endnu engang forregnet sig og undervurderet uddannelsessektorens modstand og oppositionens stædighed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter