0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politik på kravlestadiet

Regeringsrokaden efterlod børnene i Socialministeriet. Det vil føre til hård kritik af en regering, der igen gør en mærkesag til en tabersag

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det giver sjældent ros at rette egne fejl. Men det bliver kun værre, hvis samme fejl gentages to gange.

Det kommer regeringen til at lære på den hårde måde, eftersom den i gårsdagens rokade lod børnene blive i Socialministeriet. Det vil føre til kritik fra nærmest alle sider, at regeringen ikke benyttede Annette Vilhelmsens afgang som socialminister til igen at gøre børneområdet til en del af Undervisningsministeriet.

På det såkaldte børnetopmøde, som Kommunernes Landsforening i sidste uge holdt i Aalborg, var meldingen fra både talestol og korridorsnak entydig: Anerkend det, børn lærer i vuggestue og børnehave, og gør børn til en del af Undervisningsministeriet.

På samme måde var Kommunernes Landsforening, Bupl, socialrådgiverne og Børne- og Kulturchefforeningen sjældent enige i de pressemeddelelser, som blev udsendt i så god tid, at regeringstoppen var bekendt med budskabet før rokaden: De peger alle på, at regeringen skal gå tilbage til den opdeling af området, som blev foretaget ved regeringsdannelsen i 2011. Her blev børneområdet placeret i Undervisningsministeriet. Målet var at skabe mere sammenhæng mellem børne- og skoletilværelsen. Alle de argumenter, der dengang blev fremført for et børne- og undervisningsministerium, er kun blevet mere aktuelle og i tråd med grundtanken i skolereformen, som træder i kraft senere på året.

Fra mærkesag til tabersag
Endnu et argument for at tænke førskole og skole sammen kom fra KL-topmødets scene fredag.

Her fortalte forskeren Brenda Taggart fra London University om det store engelske forskningsprojekt ’Effective Pre-school’. Projektet har fulgt over 3.000 børn fra kravlestadiet og op gennem uddannelsessystemet. Resultaterne er krystalklare: Dagtilbud af høj kvalitet har en afgørende betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Desuden har det, børnene lærer i dagpleje, vuggestuer og børnehaver, stor betydning for det danske uddannelsessystems akilleshæl: den sociale mobilitet.

»For vi kan ikke gøre meget ved forældrenes kvalifikationer. Men vi kan faktisk gøre noget ved dagtilbuddenes kvalitet«, som Brenda Taggart udtrykte det fra scenen.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har siden regeringens dannelse igen og igen argumenteret for, at børn lærer noget, når de går i vuggestue og børnehave.

De argumenter kom til kort, da Annette Vilhelmsen som SF’s formand skulle have et ministerium. Vilhelmsen ønskede posten som undervisningsminister. Da regeringstoppen vendte tommelfingeren nedad til det, fik hun som kompensation børneområdet med over i Socialministeriet. At ordningen fortsætter, på trods af at Socialministeriet også har fået ansvar for ligestilling og integration, kan ses som udtryk for, at regeringen overhører egne argumenter og igen gør mærkesager til tabersager.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere