» Hvorfor skal vi hele tiden snakke om kvinder?«, spurgte Berlingskes blogstjerne Anne Sophia Hermansen i et indlæg i sidste uge.
Debattøren, hvis claim to fame er en blog ved navn ’karrierekvindens bekendelser’, der med egne ord omhandler »puddelmænd og kvindelige dræbersnegle, singlekultur, designerbørn og generationen, der hellere vil have et samtalekøkken end tage et samfundsengagement«, har især set sig vred på Dagbladet Information, fordi avisen indenfor en kort periode var kommet for skade både at skrive om klasseinddelte mødregrupper, selvvalgte singlemødre og en tendensartikel om, hvorfor så mange kvinder får lavet silikonebryster (tallet er steget med 2.000 procent på 10 år).
Men fy, Information, hvor er det bare irriterende med alle de kvinder hele tiden! Hermansen havde endda statistik til at bakke sig op, fordi ordet ’kvinder’ havde givet 37.818 hits i Informations søgemaskine, mens ’mænd’ kun gav 23.160. Den er med andre ord helt gal med ligestillingen!
Det interessante ved Hermansens indlæg er, at hun ikke gider at høre om kvinder. Men at hun selv skriver om kvinder hele tiden. Hele hendes debattørkarriere er bygget op omkring netop det at pille det kvindelige fra hinanden.
Her har vi en blogger, der gav os begrebet ’2100 spelt’ om sin bydel Østerbro, hvor alle de andre (kvinder) gik alt for meget op i at bage brød og købe designertøj til deres børn. Kvinden der skriver om det umulige singleliv i 30’erne i et land, hvor a few good men allerede er taget, karakteriseret af Hermansen som: »En kloning af Asger Aamund møder James Bond møder Rune Lykkeberg, Don Draper, George Clooney, Martin Krasnik, Mr. Darcy og Jørgen Leth (minus 50 år)«.
Bloggeren der har skrevet om Hotel Bella Skys kvindeetage, kvindelige bestyrelsesposter, ’big mother-feminisme’, (alt for) bløde mænd og barsel til mænd. Det er så selvmodsigende, at hvis jeg var fire år, ville jeg råbe »hvad med dig selv?«.
Med andre ord må Anne Sophia Hermansen gerne selv skrive om kvinder og kønsroller (ud af hendes 20 seneste indlæg har de 10 handlet om kvinder og køn), det er bare alle os andre, ladies and gentlemen of the press, der ikke må.
I dag kom så næste Hermansen-opråb under overskriften ’Femi-pamperne’, hvori Hermansen beskylder undertegnede, »et større kvindekollektiv« på Information, Kvinfo generelt og radioværterne ’Bom & Bjerke’ på Radio24Syv for at være eksempler på ’femi-pampere’.
Vi skulle altså alle bruge vores taletid til egen fordel.
Jeg har naturligvis svært ved at få øje på dette pamperi, da jeg selv og ’Informations kvindekollektiv’ (der for øvrigt havde mandlige journalister på både artiklen om mødregrupper og silikonebryster, men det passer selvfølgelig ikke så godt med vinklen om et påstået femi-pamperi ...) blot passer vores arbejde som journalister og dertil anviste stofområder.
På Radio24Syv er de 18 kvindelige værter ud af 63 i alt, ikke just et femi-pampervælde. Og så længe kun 31 procent af alle kilder i de danske medier er kvinder, og kvindelige meningsdannere, som netop Hermansen, modtager seksuelt krænkende brevtrusler som »hold kæft mær og sut pik«, som hun selv meldte ud for nogle uger siden, så er det vist stadig vigtigt, det der køn. For vores demokrati, vores offentlige debat og vores ligestilling.
At Hermansen tydeligvis ikke aner, hvad Kvinfo beskæftiger sig med, kan vi da hurtigt råde bod på: Kvinfo er hverken lobbyister, mandehadere eller pampere.
De er et bibliotek og videnscenter, der indsamler forskning og litteratur om køn K/M og prøver generelt at bidrage til et mere ligestillet samfund nationalt og internationalt. De arbejder med ligestilling i Mellemøsten og Afrika og driver herhjemme et stort frivilligt mentornetværk, som prøver at gøre noget for indvandrekvinders stilling i samfundet ved at matche dem med en erhvervsaktiv dansk kvinde, der deler ud af netværk og erfaringer for at hjælpe sin mentee ind på arbejdsmarkedet. Puha, noget pamperi!
Nogle gange er der endda småkager til deres møder!
Tilbage til det med hvorfor vi hele tiden skal tale om kvinder. Det står dig helt frit for, Anne Sophia Hermansen, ligesom det står mig frit for at lade være med at læse Berlingskes helliggørelse af Guden Vækst eller Børsens forkærlighed for Begrebet Erhvervseventyr.
Men når nu du slutter dit indlæg af med at stille Information »et rask lille benspænd«, nemlig i en hel måned at »stoppe den ulidelige kønsmæssige selvoptagethed uden perspektiv og afholde sig fra at debattere mødregrupper, solomødre, brystoperationer, singlekvinder og kagebagning ophøjet til velfærdspolitik«, så vil jeg tillade mig at stille dig den samme udfordring.
Prøv en måned uden kvinde-bashing. For hvad vil du egentlig – andet end at pege fingre af dit eget køns meningsdannere?
fortsæt med at læse
