Ok, lad mig sige det, som det er: Mit første interview nogen sinde med et medlem af Kennedy-klanen blev kort. Temmelig kort. Og havde det ikke været for den klump af mennesker, der omringede Joseph Patrick Kennedy III, kan man slet ikke udelukke, at den unge advokat og politiker var stukket af, inden interviewet overhovedet var begyndt.
Det demokratiske konvent i 2012 er særligt på den måde, at det er første gang siden 1944, at der ikke er noget valgt medlem af Kennedy-klanen, der deltager. Og det er første gang, siden 1956, at Edward Kennedy ikke deltager – han døde i 2009.
Men partifællerne undlod selvsagt ikke at hylde den afdøde senator, der i mange år indtog rollen som partiets moralske kompas, nestor og indpisker. Men han sloges også med sine dæmoner, ikke mindst hans nogle gange voldsomme tørst.
I en rørende film blev Kennedy hyldet, og salen kom for alvor i kog, da filmen viste klip fra den valgkamp i 1994, da han blev udfordret af en ung og energisk Mitt Romney.
I en berømt scenen beskyldte Kennedy Romney for at have skiftet holdning på snart sagt alle områder i et forsøg på at lefle for demokratiske vælgere.
»Giv ham to uger mere, så stemmer han på mig!«, sagde Edward Kennedy til salens evige begejstring. Og da filmen viste resultatet af valget – en overbevisende sejr til den erfarne senator over den unge udfordrer – var taget i ishockeyhallen i North Carolina ved at lette.
Edward Kennedy var stærkt medvirkende til Barack Obamas valgsejr i 2008. Han var det første store navn i partiet, der meldte åbent ud, at han støttede den unge Obama frem for partiapparatets favorit, Hillary Clinton.
Efter filmen kom det seneste skud på stammen, Joseph P. Kennedy III på scenen for at tale til de delegerede.
»Tag ikke fejl: Han er stadig med os her i aften«, sagde han om sit berømte familiemedlem.
Den unge, rødhårede Kennedy er selv barnebarn af Robert F. Kennedy og søn af Joseph Kennedy, der i mange år var medlem af Kongressen i Washington.
Han er langt fra den eneste Kennedy i salen. Ifølge avisen Boston Globe har mere end 20 familiemedlemmer taget turen til North Carolina, og den måske mest berømte af dem, John F. Kennedys datter Caroline Kennedy, skal tale torsdag aften.
Men det er nu den iltert rødhårede Joseph P. Kennedy III, som jeg rendte ind i, mens jeg gik rundt på gulvet for at interviewe demokratiske delegerede.
Mens han tålmodigt – nej, faktisk lidt utålmodigt – stillede op til fotos med begejstrede partifæller, fortalte han, hvordan det havde været at se filmen om Edward Kennedy.
»Det var et særligt øjeblik for mig og for min familie. Den viste, hvad det var for en sag, han troede på, og som jeg stadig tror på«.
Hvordan har fire år med Obama ændret dit liv?
»Han har været en inspiration gennem sit lederskab. Han har gjort et fremragende stykke arbejde, og vi skal sørge for, at han bliver siddende«.
Tror du, han vinder?
»Det gør han«.
Så forsvandt Joe Kennedy i mængden. Men det er med stor sandsynlighed ikke det sidste, vi har hørt til ham: Mens Barack Obama kæmper for at blive boende i Det Hvide Hus, kæmper den unge Kennedy for at erobre den plads i Kongressen, der bliver tom efter, når en af USA’s politiske veteraner, Barney Frank, træder tilbage efter næste valg.
Mit første interview med en Kennedy blev kort. Men langt nok til at tanken nåede at strejfe mig: Om et årti eller to, kan det meget vel være ham, der møder op og modtager nomineringen som præsidentkandidat på et demokratisk partikonvent.
fortsæt med at læse
