De talte om Mali, om Massachusetts og om militæret.
De brugte masser af tid på Pakistan, Kina, Irak og Afghanistan.
Og de kom sågar omkring den klimavenlige dansk designede sportsvogn Fisker.
Barack Obama og Mitt Romney kom vidt omkring, da de mandag aften stødte sammen i den sidste store debat.
Men Europa, det talte de ikke om.
Min optælling viser, at kun fire europæiske lande blev nævnt under mandagens debat:
LÆS OGSÅ Vælgere og eksperter: Overlegen Obama vandt nattens debat
Polen – blev nævnt af Romney, da han bebrejdede Obama at have aflyst en planlagt base for missilskjoldet der.
Storbritannien og Frankrig blev nævnt af Obama, da hanforklarede, at USA’s militærudgifter er verdens højeste - større end de næste 10 lande på listen tilsammen.
Grækenland blev nævnt af Mitt Romney, da han i sine afsluttende bemærkninger advarede mod at lade USA’s økonomi løbe løbsk.
Hvad der måske er mere overraskende er, at et enkelt ord aldrig dukkede op i debatten: Nato.
Det er et tegn på et USA, der mest kigger indad, og som fortsat forsøger at finde sine ben efter et årti præget af blodige og kostbare krige
Der er ellers tale om USA’s suverænt vigtigste internationale aftale: en alliance der samler 27 af USA’s nærmeste allierede i en organisation, som gensidigt er forpligtet til at støtte hinanden, hvis de bliver angrebet.
Den positive udlægning er selvfølgelig, at fællesskabet i Nato er så tæt og alliancerne så fasttømrede, at der ikke er noget som helst at diskutere.
Men virkeligheden er, at der er en lang række problemer og udfordringer i Nato, som presser sig på.
Lad mig bare pege på tre af de mest oplagte.
1. Obamas manglende interesse for Europa
Hovedpointen i Obamas seneste udenrigspolitiske strategi var at dreje USA’s fokus væk fra Europa og Mellemøsten for i stedet at fokusere på Asien. Det ville være et oplagt punkt for Mitt Romney at tage fat i. For selv om Obama og hans topfolk benægter det, så afspejler det en dalende interesse for at holde USA’s fundamentale alliance med Europa stærk.
Obama irettesætter Romney: Du forstår ikke, hvad militæret går ud på2. Det nærige Europa
En anden enorm udfordring er at få gjort noget ved byrdefordelingen i Nato.
Det har været et tema i alliancen i årtier: Amerikanerne advarer ustandseligt europæerne om, at de risikerer at gøre sig selv ligegyldige, hvis de ikke begynder at investere mere i det militære udstyr, der gør Nato stærk.
3. Udvidelsen af Nato
Selv om mange kun husker George W. Bush for kampen mod terror og den kontroversielle krig i Irak, så havde hans regering faktisk en vision for Europa.
Den gik ud på at gøre oprydningen efter den kolde krig færdig og samle Europa, sådan at hele kontinentet er bundet uløseligt sammen i institutioner, der kan sikre, at konflikter løses gennem diplomati, ikke krig. Europe whole and free, lød mantraet fra amerikanske diplomater under Bush, som arbejdede benhårdt på at få lande som Ukraine og Georgien optaget i Nato.
I dag er den ambition glemt.
Det fik jeg udstillet, da jeg for nogle uger siden fik lejlighed til at spørge en af Obamas sikkerhedsrådgivere, om det stadig er en prioritet for USA at få Ukraine ind i Nato. Tja, svarede diplomaten og trak lidt på det. Men Sverige og Finland skulle være velkomne, lød det så.
Jeg er selvfølgelig godt klar over, at de her emner er for nørderne, og at de næppe ville flytte nogen som helst stemmer i en tv-debat. Derfor er det heller ikke overraskende, at de ikke bliver nævnt.
Men hvis man var europæisk toppolitiker – eller hvis man var Natos generalsekretær – ville man nok alligevel gøre klogt i at notere sig, at de to kandidater til USA’s højeste embede ikke føler nogen som helst anledning til at nævne hverken Nato eller EU i en timelang debat om udenrigspolitik.
Det er et tegn på et USA, der mest kigger indad, og som fortsat forsøger at finde sine ben efter et årti præget af blodige og kostbare krige. Men det er også udtryk for, at Europa har et alvorligt imageproblem.
For fire år siden var mange amerikanereoprigtigt bekymrede over USA’s elendige image i Europa. I dag er det langt hen ad vejen rettet op. Men europæerne har god grund til at bekymre sig over, at deres image i USA er så ringe, at de stort set kun nævnes som skræmmebilleder for, hvor galt det kan gå.
fortsæt med at læse


























