De afghanske myndigheder har travlt med at mobilisere vælgerne op til præsident- og lokalvalgene i Afghanistan 20. august. Det er nemlig en stor begivenhed, ikke mindst fordi det er første gang siden Talebanstyrets fald i 2001, at afghanerne selv står for både valg og sikkerhed. De internationale styrker i landet er alene en sikkerhedsmæssig støttefunktion understreger de igen og igen. Afghanerne skal selv afgøre deres fremtid - ikke USA og dets vestlige allierede. På den måde vil den kommende præsident også få større autoritet end i dag, hvor hans modstandere ynder at hylde den siddende præsident Karzai som en vestlig marionet. Karzai ventes dog også at vinde dette valg. Der er dog mindst to store ubekendte ved dette valg: Den ene store ubekendte - nej, den største - er det allestedsværende sikkerhedsspørgsmål: Vil man overhovedet være i stand til at afholde valg, eller vil først og fremmest Taleban forsøge at drukne den demokratiske proces i blod? Uroen er stor. Derfor forsøger regeringen nu at hyre yderligere nogle tusinde politifolk til at varetage sikkerheden, og officielt går det godt: Trods en beskeden hyre på mellem 600 kroner og 1000 kroner - afhængig af hvor farligt ens område er - siger man fra officielt hold, at det indtil videre går fint med rekrutteringen af nye politifolk. Lønnen er ellers kun på niveau med et lidt mere fredsommeligt job som lærere, og flere politibetjente, jeg har talt med, klager over, at den knap rækker tiul en gennemsnitlig familie. Men det skulle altså ikke være en hindring for rekrutteringen af betjente - i hvert fald ikke for rekrutteringen af mænd. Jeg har netop været med mine amerikanske værter - det amerikanske militær - ude på politiskolen Central Training Center i Kabul, hvor den 19-årige Muhammad fastslår, at han ikke er bange for jobbet - uanset at taleban lige nu terroriserer store dele af Afghanistan og uanset at det kan blive meget værre op til valget. ''Det er mit job'', siger Muhammad og en lidt ældre navnebror er enig: ''Jeg gør det her for at beskytte mit land og mit folk''. Kort tid efter møder jeg dog en tredje mand, der fortæller om, hvordan han og hans familie har presset faderen til at opgive politihvervet: Det var blevet for farligt, syntes de. Talebans skrækoffensiv sætter sig sine spor, også i politiet. I dag blev en halv snes politifolk dræbt i Kandahar. Her på politiskolen fortsætter undervisningen dog. Med løst krudt og - i nogle tilfælde - blot med trægeværer. En enkelt af eleverne har slet ingenting mellem hænderne, kun sin og de andre deltageres fantasi og tro på, at de kan gøre en forskel. De har 7000 valgsteder at tage vare på på valgdagen - og en samlet politistyrke på 91.000. Man håber at kunne gøre yderligere over 20.000 klar inden valget. Den anden store ubekendte er, hvordan de mange nyregistrerede vælgere - ikke mindst kvinderne - vil stemme. En af de 41 præsidentkandidater; Ashraf Ghani, appellerede i weekenden direkte til de afghanske kvinder, der ifølge den afghanske valgkommission udgør 38 procent af 4,5 millioner nyregistrerede vælgere. I alt har man nu registreret 17 millioner vælgere ud af en befolkning på omkring 28 millioner. Ghani, der har været finansminister under den nuværende præsident Karzai og anses som en af få seriøse kandidater, har lovet at skabe en million nye arbejdspladser, hvoraf en tredjedel skal gå til kvinderne. Det er nye tider. For otte år siden blev de gemt af vejen af Taleban. Det gør de nu stadig - af frygt for både Taleban og gamle traditioner. Kabul er moderne, men man skal ikke langt uden for hovedstaden før, de fleste kvinder er helt tildækkede i burka. Hvis de da overhovedet er på gaden. Men de er en potentiel magtfaktor ved valget. Og med støtte fra de vestlige styrker i landet forsøger man altså at få dem til at stemme. Man gør det med simple billeder og tegn, for syv ud af ti afghanere er analfabeter. For kvinderne, som først nu skimter lys forude, er det næste ni ud af ti. På en plakat viser man, at både mænd og kvinder skal stemme. De optræder i hver deres gruppe - nogle helt tildækkede, andre mere synlige. Dette er et valg for alle, er signalet - men kønnene er altså også her adskilt. Andre plakater viser, at man ikke skal bøje sig for pres ved sin stemmeafgivning: Ikke noget med at føje manden, eller trusler eller nogetsom helst andet. Dette er et personligt og hemmeligt valg, lyder beskeden og henviser spørgsmål til et offentligt servicenummer nede i hjørnet af plakaterne. Henvisningen er afbilledet som en mobiltelefon. Ifølge Dr. Shafi Jalali fra valgmyndighederne i Kabul modtager man lige nu 20.000 opkald om ugen. Der er 30 ansatte, som arbejder i døgndrift. Men en ting kan de ikke svare på: Bliver der overhovedet fred nok til at afholde et forsvarligt valg? Det ved de først 20. august. Og i værste fald skal de til det igen, hvis ingen af kandidater har en klar valgsejr med mindst 50 procent af stemmerne. Det vil udløse en ny valgrunde. Et rædselsscenario for både afghansk politi og militær samt deres udenlandske hjælpere. Michael Jarlner rejser rundt i Afghanistan med amerikansk militær. Han kan rapportere frit, men ikke give oplysninger om militære operationer eller præcist opholdssted.