0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Paradesoldater. Russiske soldater er i disse dage ved at gøre klar til den årlige parade, hvor landet 9. maj fejrer freden efter Anden Verdenskrig. Foto: Dmitrij Lovetskij/AP

Michael Jarlner
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Analyse: Hov... Putin sparer på militæret

Verdens militærudgifter er de højeste siden den kolde krigs afslutning, men Rusland skærer ned.

Michael Jarlner
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Verdens samlede militærudgifter nåede sidste år op på sit højeste niveau siden afslutningen af den kolde krig. Men Putin skruede kraftigt ned for sin militærmaskine, selv om han pustede sig op og førte blodige krige.

Det er to af konklusionerne i en ny opgørelse af verdens militærudgifter fra den ansete svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute (Sipri).

Her er 7 opsigtsvækkende tendenser:

1) 1.434 kroner per person

Tilsammen brugte de 172 lande, som Sipri har indsamlet tal fra, 10.849 milliarder kroner på deres militær.

Det er som nævnt det højeste tal siden afslutningen af den kolde krig for snart 30 år siden og afspejler, at militærudgifterne (regnet i faste priser) steg med 1,1 procent i 2017.

De stod ellers nogenlunde stille fra 2012 til 2016 efter at have været konstant stigende i 13 år fra 1999 til 2011.

De samlede militærudgifter udgør nu 2,2 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt (bnp), hvilket svarer til 1.434 kroner per person i alle aldre i hver af de undersøgte lande.

2) Hellere kanoner end brød

Ifølge en ny opgørelse fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, var der kun 5 OECD-lande, der levede op til FN’s mål om at bruge mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst på udviklingshjælp til fattige lande: Danmark, Luxembourg, Norge, Sverige og Storbritannien. Tyskland var med i klubben i 2016, men dumpede sidste år ned blandt de øvrige 24 OECD-lande, som lå under målet.

Når man ser på alle de undersøgte OECD-lande under ét, faldt udviklingsbistanden som andel af bruttonationalindkomsten sidste år fra 0,32 procent til 0,31 procent.

Tilsammen peger tallene for militærudgifter og udviklingsbistand altså mod en verden, der – uagtet at tallene ikke er helt sammenlignelige – i 2017 blev mere militaristisk og lidt mindre humanistisk.

3) Putin skruer ned

De fleste har nok haft indtryk af, at Rusland har skruet op for sit militær, men det er faktisk gået omvendt. For selv om præsident Putin for nylig bebudede en helt ny generation af avancerede supervåben og førte åben krig i Syrien og skyggekrig i Ukraine, så faldt de russiske militærudgifter – hvis man regner i faste priser – faktisk sidste år med hele 20 procent i forhold til 2016. Det hører med, at militærudgifter ellers er vokset hvert evig eneste år siden 1998 og dermed i hele Putins regeringstid, og at de uanset faldet i 2017 fortsat udgør 4,3 procent af bnp.

Det er en højere andel, end noget europæisk land har haft siden 2011, så Rusland er fortsat langt mere militariseret end sine europæiske naboer.

Vladimir Putin har imidlertid bebudet, at de russiske militærudgifter vil blive reduceret til under 3 procent i løbet af de næste 5 år, og at han i stedet vil bruge flere penge på fattigdomsbekæmpelse.

Det russiske styre går en balancegang mellem igen at ville hævde sig som stormagt og sikre et stabilt magtskifte, når den 65-årige præsident Putins embedsperiode efter planen udløber om 6 år.

Nato’s mål er, at medlemslandene skal bruge 2 procent af bnp. Danmark har kurs mod 1,3 procent af bnp i det nye forsvarsforlig.

4) Ruslands naboer skruer op

Netop frygt for Rusland har ifølge Sipri fået flere centraleuropæiske lande til at øge deres forsvarsudgifter med i alt 12 procent. Det er fjerde år i træk med stigninger, efter at militærudgifterne blev beskåret i de forudgående år fra 2008 til 2013.

Polen er langt den største militærmagt i regionen og står for 42 procent af dens udgifter, men med en stigning på 50 procent tegnede Rumænien sig for den største stigning i verden fra 2016 til 2017.

5) USA er kæmpen

Mens Donald Trump har lagt op til en massiv forøgelse af de amerikanske militærudgifter i 2018, så holdt man dem i ro i 2017. Men med militærudgifter for 3.802 milliarder kroner var USA fortsat langt den største militærmagt i 2017.

USA brugte 2,7 gange mere på sit militær end nummer 2 på listen, Kina, og mere end de 7 næstmest militærglade nationer.

6) Global forskydning

Globalt er der sket en forskydning af militariseringen fra det euro-atlantiske område mod Asien, hvor Kina er kæmpen.

Annonce

Kina forøgede i 2017 sit militærbudget med 5,6 procent til 1.420 milliarder kroner. Det er en tredjedel af det, Donald Trump har lagt op til i USA, men ikke desto mindre 48 procent af regionens samlede militære udgifter. Og nok så vigtigt: Det var 3,6 gange mere end regionens anden stormagt, Indien.

Samlet set er militærudgifterne i Asien og Oceanien vokset fra 17 procent af verdens militærudgifter i 2008 til 27 procent i 2017, hvilket Sipri forklarer med tiltagende og dybe spændinger i regionen.

7) Iran udnytter åbning

Modstanderne af Donald Trump begræder, at han truer med at trække tæppet væk under atomaftalen med USA og Europa. Men ifølge Sipri har Iran brugt de aftagende EU- og FN-sanktioner, der fulgte med atomaftalen med blandt andre Barack Obama, til at skrue op for sit militærbudget: Det er steget med hele 37 procent fra 2014 til 2017 til over 90 milliarder kroner.

Men USA’s allierede og Irans ærkerival, Saudi-Arabien, skruer endnu mere op: Den omdiskuterede ørkenstat har fra 2008 til 2015 forøget sine militærudgifter med 74 procent, hvorefter de svingede lidt, men nu udgør 432 milliarder kroner.

Der er altså næsten fem gange mere end ærkerivalen Iran og betyder, at det amerikanskstøttede Saudi-Arabien også har overhalet Rusland, når det gælder om at bruge penge på krudt og kugler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?