Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

Paradesoldater.  Russiske  soldater er i disse dage ved at gøre klar til den årlige parade, hvor landet 9. maj fejrer freden efter Anden Verdenskrig.  Foto: Dmitrij Lovetskij/AP

Paradesoldater. Russiske soldater er i disse dage ved at gøre klar til den årlige parade, hvor landet 9. maj fejrer freden efter Anden Verdenskrig. Foto: Dmitrij Lovetskij/AP

Michael Jarlner

Analyse: Hov... Putin sparer på militæret

Verdens militærudgifter er de højeste siden den kolde krigs afslutning, men Rusland skærer ned.

Michael Jarlner

Verdens samlede militærudgifter nåede sidste år op på sit højeste niveau siden afslutningen af den kolde krig. Men Putin skruede kraftigt ned for sin militærmaskine, selv om han pustede sig op og førte blodige krige.

Det er to af konklusionerne i en ny opgørelse af verdens militærudgifter fra den ansete svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute (Sipri).

Her er 7 opsigtsvækkende tendenser:

1) 1.434 kroner per person

Tilsammen brugte de 172 lande, som Sipri har indsamlet tal fra, 10.849 milliarder kroner på deres militær.

Det er som nævnt det højeste tal siden afslutningen af den kolde krig for snart 30 år siden og afspejler, at militærudgifterne (regnet i faste priser) steg med 1,1 procent i 2017.

De stod ellers nogenlunde stille fra 2012 til 2016 efter at have været konstant stigende i 13 år fra 1999 til 2011.

De samlede militærudgifter udgør nu 2,2 procent af verdens samlede bruttonationalprodukt (bnp), hvilket svarer til 1.434 kroner per person i alle aldre i hver af de undersøgte lande.

2) Hellere kanoner end brød

Ifølge en ny opgørelse fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, var der kun 5 OECD-lande, der levede op til FN’s mål om at bruge mindst 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst på udviklingshjælp til fattige lande: Danmark, Luxembourg, Norge, Sverige og Storbritannien. Tyskland var med i klubben i 2016, men dumpede sidste år ned blandt de øvrige 24 OECD-lande, som lå under målet.

Når man ser på alle de undersøgte OECD-lande under ét, faldt udviklingsbistanden som andel af bruttonationalindkomsten sidste år fra 0,32 procent til 0,31 procent.

Tilsammen peger tallene for militærudgifter og udviklingsbistand altså mod en verden, der – uagtet at tallene ikke er helt sammenlignelige – i 2017 blev mere militaristisk og lidt mindre humanistisk.

3) Putin skruer ned

De fleste har nok haft indtryk af, at Rusland har skruet op for sit militær, men det er faktisk gået omvendt. For selv om præsident Putin for nylig bebudede en helt ny generation af avancerede supervåben og førte åben krig i Syrien og skyggekrig i Ukraine, så faldt de russiske militærudgifter – hvis man regner i faste priser – faktisk sidste år med hele 20 procent i forhold til 2016. Det hører med, at militærudgifter ellers er vokset hvert evig eneste år siden 1998 og dermed i hele Putins regeringstid, og at de uanset faldet i 2017 fortsat udgør 4,3 procent af bnp.

Det er en højere andel, end noget europæisk land har haft siden 2011, så Rusland er fortsat langt mere militariseret end sine europæiske naboer.

Vladimir Putin har imidlertid bebudet, at de russiske militærudgifter vil blive reduceret til under 3 procent i løbet af de næste 5 år, og at han i stedet vil bruge flere penge på fattigdomsbekæmpelse.

Det russiske styre går en balancegang mellem igen at ville hævde sig som stormagt og sikre et stabilt magtskifte, når den 65-årige præsident Putins embedsperiode efter planen udløber om 6 år.

Nato’s mål er, at medlemslandene skal bruge 2 procent af bnp. Danmark har kurs mod 1,3 procent af bnp i det nye forsvarsforlig.

4) Ruslands naboer skruer op

Netop frygt for Rusland har ifølge Sipri fået flere centraleuropæiske lande til at øge deres forsvarsudgifter med i alt 12 procent. Det er fjerde år i træk med stigninger, efter at militærudgifterne blev beskåret i de forudgående år fra 2008 til 2013.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Polen er langt den største militærmagt i regionen og står for 42 procent af dens udgifter, men med en stigning på 50 procent tegnede Rumænien sig for den største stigning i verden fra 2016 til 2017.

5) USA er kæmpen

Mens Donald Trump har lagt op til en massiv forøgelse af de amerikanske militærudgifter i 2018, så holdt man dem i ro i 2017. Men med militærudgifter for 3.802 milliarder kroner var USA fortsat langt den største militærmagt i 2017.

USA brugte 2,7 gange mere på sit militær end nummer 2 på listen, Kina, og mere end de 7 næstmest militærglade nationer.

6) Global forskydning

Globalt er der sket en forskydning af militariseringen fra det euro-atlantiske område mod Asien, hvor Kina er kæmpen.

Kina forøgede i 2017 sit militærbudget med 5,6 procent til 1.420 milliarder kroner. Det er en tredjedel af det, Donald Trump har lagt op til i USA, men ikke desto mindre 48 procent af regionens samlede militære udgifter. Og nok så vigtigt: Det var 3,6 gange mere end regionens anden stormagt, Indien.

Samlet set er militærudgifterne i Asien og Oceanien vokset fra 17 procent af verdens militærudgifter i 2008 til 27 procent i 2017, hvilket Sipri forklarer med tiltagende og dybe spændinger i regionen.

7) Iran udnytter åbning

Modstanderne af Donald Trump begræder, at han truer med at trække tæppet væk under atomaftalen med USA og Europa. Men ifølge Sipri har Iran brugt de aftagende EU- og FN-sanktioner, der fulgte med atomaftalen med blandt andre Barack Obama, til at skrue op for sit militærbudget: Det er steget med hele 37 procent fra 2014 til 2017 til over 90 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men USA’s allierede og Irans ærkerival, Saudi-Arabien, skruer endnu mere op: Den omdiskuterede ørkenstat har fra 2008 til 2015 forøget sine militærudgifter med 74 procent, hvorefter de svingede lidt, men nu udgør 432 milliarder kroner.

Der er altså næsten fem gange mere end ærkerivalen Iran og betyder, at det amerikanskstøttede Saudi-Arabien også har overhalet Rusland, når det gælder om at bruge penge på krudt og kugler.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce