Lyt til artiklen
Ordene kommer væltende og blander sig med regnen, da jeg sidder i en bil på motorvejen.
Jeg fornemmer, at jeg må gribe fat i ordene, som var de byggeklodser, der rasler af det hus, der er mig. Jeg skal have fat på dem, inden huset styrter. Ligesom hver regndråbe hamrer hvert ord mod glasset. De befaler mig at sluge dem. Tik-tik-tik-tik-tik, lyder det på ruden. Jeg kæmper mod ordene, ligesom vinduesviskeren kæmper for at holde dråberne væk. De ord kommer til at vinde, hvis jeg glemmer dem nu. De vil formørke mig. Men jeg vil huske. Når jeg skriver ordene ned, bliver de til mig.
