Det var først dagen efter, at det gik op for mig, hvad jeg havde set. Og nu er jeg kommet i tvivl, om det virkelig var dét, jeg så på græsplænen. Eller om det blot var dét, jeg så inderligt ønskede at se. Jeg ved det ikke. Svaret forsvinder som sandkorn mellem fingrene på en sommerdag.
Men her er, hvad der skete. Det var søndag morgen på den tungeste morgen af alle. Den 27. september. Når det bare står sådan, er det en dato. Noget teknisk i en kalender. To ord. Et tal. Og et punktum. Banalt og trivielt. Men for mig rammer den kombination hele mit liv ind.




























