Weekendavisens Hans Mortensen og Politikens Kjeld Hybel har begge for nylig haft fat i den omsiggribende brug af ordet 'momentum' i den politiske dækning. Den Danske Ordbog definerer momentum således: fra engelsk momentum 'fremdrift', af latin movimentum, afledt af movere 'bevæge'. Begrebet er importeret fra amerikansk politik, hvor bl.a. George Bush sr. troede, at han havde 'the Big Mo', da han vandt det republikanske caucus i Iowa. Altså at man efter en sejr rider på en ustoppelig bølge eller kommer ind i en god cirkel. Succes avler mere succes. George Bush endte med at tabe til Ronald Reagan alligevel, og talnørden Nate Silverhar dokumenteret, at effekten er stærkt overvurderet. Momentum er i praksis ikke eksisterende i vælgerhavet, men lever stærkt i hovedet på Kommentariatet. Det er naturligvis gefundenes fressen for denne lille klumme, og i vor bedste pseudointellektuelle tradition går vi lidt analytisk til værks for at studere fænomenet. Hvem bruger begrebet? Og er udviklingen stigende? Med andre ord: har 'momentum' momentum? Se grafikken i stort format.(Disclaimer: Nærværende undersøgelse er baseret på Infomediaoptællinger. Den er næsten lige så useriøs som Ralphies mediekritik. Det fører for vidt at påpege alle problemerne, blot konstatere at den på stedet ville dumpe en metodeeksamen. Men hvad pokker, it's only rock'n roll!) Vi ser umiddelbart to ting. For det første er brugen af 'momentum' eskaleret voldsomt. I den første halvanden måned af 2011 er der således tale om mere end 300 pct. stigning. Hvis vi antager, at 'momentum' bevarer sit momentum gennem hele 2011, så vil stigningen blive mere end 2500 pct. For det andet var 'momentum' indtil for nylig i al væsentlighed et Peter Mogensen-ord. Først i 2010 og 2011 er den øvrige del af Kommentariatet kommet med på vognen. Den voldsomme stigning i hyppigheden af momentum i 2011 hænger i al væsentlighed sammen med dækningen af statsministerens forslag om at afskaffe efterlønnen, hvor han angiveligt skulle have opnået denne forkætrede tilstand. Kommentariatet udstyrede Løkke med dette momentum, efter at de første målinger viste, at offentligheden tog pænt imod efterlønsudspillet. Thomas Larsen forklarede [ikke online]: »...det krystalklare budskab i nytårstalen kombineret med en overbevisende optræden i duellen mod Helle Thorning-Schmidt har på forbløffende kort tid ændret statsministerens position. I månedsvis har han været udråbt til den sikre taber af det næste valg, men med sin offensiv har han genskabt sin chance for at erobre magten [...]. Det afgørende bliver derfor, om han kan sanse og tør tro på, at det momentum , som han selv og regeringen har savnet så længe, er opstået«.
Ralf Pittelkow: »Løkke har sat en ny politisk dagsorden med efterlønnen. Løkke er i dag manden med initiativ og fremdrift - eller momentum , som det hedder på nudansk«.
