0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Emil bliver efterårets samspilsramte barn

Regeringen må tage flere politiske chancer. Folkeskolen er første slagmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkiv)
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (arkiv)

Visionær. I klar kontrast til Lars Løkkes mislykkede forsøg på et 'partnerskab for folkeskolen' på basis af test og måltal koncentrerer Helle Thorning sig om at skabe en spændende skole, der rykker ind i en moderne pædagogisk og teknologisk virkelighed, mener Kristian Madsen.

Kristian Madsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kristian Madsen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Statsministeren penslede i gårsdagens åbningstale sin vision for en moderne folkeskole ud fra Folketingets talerstol med udgangspunkt i den fiktive 7.-klasse-elev Emil.

I Thornings folkeskole lærer Emil om Pythagoras i sløjdlokalet, laver hjemmesider over nettet med venskabsklassen i Manchester og brænder energien af med løbeture midt på dagen, så der er ro til tekstanalyse og grammatik.

Pædagoger og lærere arbejder sammen om at få skoledagen til at hænge sammen, og først når de fleste lektier er lavet under opsyn af de voksne sidst på eftermiddagen, tager Emil skoletasken på ryggen og trisser hjem til familien.

En klar og spændende vision, der i klar kontrast til Lars Løkke Rasmussens mislykkede forsøg på et ’partnerskab for folkeskolen’ på basis af test og måltal koncentrerer sig om at skabe en spændende skole, der rykker ind i en moderne pædagogisk og teknologisk virkelighed.

Men Venstre tog positivt imod netop denne del af talen og erklærede sig villige til et samarbejde om en folkeskolereform. Måske skal Emil og hans forældre begynde at glæde sig?

Men ak, så enkelt er ingenting i politik og slet ikke i folkeskolen, hvor snesevis af interesser holder hinanden i skak på kryds og tværs, og hvor reglerne for lærernes arbejdstid sætter markante begrænsninger på skoleledelsens suverænitet til at lede og fordele arbejdet.

Det centrale spørgsmål efter Thornings tale er derfor, om regeringen tør tage en total konfrontation med både folkeskole- og gymnasielærere om undervisningstidens tilrettelæggelse, når de offentlige overenskomster skal genforhandles i begyndelsen af 2013.

De foreløbige signaler tyder på, at regeringen er klar til kampen, og kommunerne i KL meldte sig med det samme klar til at tage striden op med regeringen.

Lærerformand Anders Bondo Christensen understregede i gårsdagens Politiken, at lærerforeningen skam gerne vil samarbejde – men kun på egne betingelser. Der er ingen »smarte snuptagsløsninger«, advarede Bondo. Næh, vi skal have »genklang blandt lærerne«, »lære af andre landes erfaringer«.

LÆS INDLÆG

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage