Svaret er både-og. Og vi, der kun nølende tilsluttede os tanken om et dansk bidrag til luftangrebene mod bevægelsens stillinger i Irak, og som ser med endnu større skepsis på, at danske rådgivere træner de mildest talt ikke stuerene shiamilitser, der fører krigen på landjorden, bliver med tiden kun bekræftet i, at vores valg bærer kimen til nye konflikter i sig.

Et af problemerne er, at fjenden, Islamisk Stat, i sig selv har mindst to ganske forskellige ansigter. Dels står vi over for en ekstremistisk terrorbevægelse, der er på en gang fundamentalistisk i sin tolkning af sunniislam og samtidig meget moderne, ja nærmest postmodernistisk i sit valg af kampmidler og kommunikation.