Ordet magt har i sig selv fået en negativ klang. En magthaver er et skældsord, som ingen bryder sig om at have siddende på sig. Vi taler til nød blot om, at vi måske har indflydelse, men magt, nej uha da. Det ser selv de fremmeste blandt os sig helst fri for.
Kritikken af magten som begreb og struktur er blevet så udbredt, at populistiske partier stormer frem overalt i den demokratiske verden på parolerne om at gå op mod magten, der kendes som systemet, Washington, EU – eller senest også København. Fra venstre og højre fløj dyrkes forestillingen om en usundt sammenspist elite, der skaffer hinanden privilegier og meler deres egne kager, mens folkets græsrødder visner og vantrives.






























