I sidste uge skulle jeg udfylde et spørgeskema, hvor jeg blev spurgt om, hvor mange timer jeg arbejder om ugen. Jeg stirrede tomt på det. Det er ellers et temmelig basalt spørgsmål, og jeg burde kunne besvare det uden for megen fikumdik.
Men jeg er ærlig talt helt blank. Arbejdet gennemsyrer jo mit liv i en grad, så jeg ikke længere ved, hvad der tæller som arbejde. Jeg kan kun sige, at jeg arbejder temmelig meget. Men blandt svarmulighederne var der ikke noget, der hed ’temmelig meget’, så det endte med, at jeg skrev »45 timer«.




























