Her den anden dag fik jeg en drink med en gammel veninde fra universitetstiden. Hun er en af de travleste kvinder, jeg kender. I årevis har hun bestredet en fremtrædende stilling i en stor organisationen, samtidigt med at hun har skullet afsætte tid til at tage sig af eksmanden, børnene og sine hensygnende forældre.
Men for seks måneder siden skete der noget. Hun forelskede sig og ønskede at tilbringe hvert eneste minut, hun havde tilovers, med sin nye mand. Problemet var, at hun ikke havde et minut, hun kunne undvære. Så i stedet for at lægge beslag på den tid, hun tilbringer med børnene, er hun begyndt at arbejde mindre – meget mindre endda.




























