Lyt til artiklen
Klokken 10.30 en dag i sidste uge fik jeg en reminder på min telefon om, at jeg klokken 11.00 skulle deltage i et telefonmøde. I den næste halve time lå det som en gnavende orm i baghovedet, og klokken 10.59 ringede jeg så til nummeret, indtastede den sekscifrede kode og opgav mit navn, sådan som jeg fik besked om.
»Du er første deltager i telefonmødet«, sagde en elektronisk stemme. Så lyttede jeg til ouverturen fra ’Wilhelm Tell’, indtil der lød et robotagtigt »Simon X har sluttet sig til samtalen«. To sekunder senere sluttede en, der hed Katie, sig til. Jeg havde ingen idé om, hvem nogen af dem var, men sagde hej.
